fredag den 2. september 2011

14 år! Tillykke Emil! - og 408 ords LO!

Så blev det dagen, hvor min ældste søn fylder 14 år! Jeg kan virkelig ikke forstå han allerede er 14. Sådan har de fleste mødre (og fædre) det jo nok, når deres børn har fødselsdag.
Emil var så super glad her til morgen - en lækker unge, som bare nyder det hele. Vejret er flot! Blå himmel, skøn sol og ikke så meget vind. Han må have været rigtig sød i det forgangne år. :0)

Tillykke min søde dreng!


****************************

Og så til endnu et ferie-LO fra vores tur til Spanien. Jeg var VILD for at skulle besøge den store, berømte kirke "La Sagrada Familia" i Barcelona. Jeg havde læst en masse om den og det var bare et must at se den IRL. ... og jeg må sige, jeg blev ikke skuffet. Hold nu op et stort byggeri, som jo stadig er under opførelse. Enormt, dramatisk, smukt. Sikke en oplevelse. Er glad for vi gik 10 lange kilometer i klipklapper for at nå dertil - (men AV mine fødder!) he he. Jeg fotograferede en masse, da vi var der, men kunne bare ikke undgå at få kraner med på mine billeder!

Her er bare et lille udpluk af alle de billeder jeg tog. Fra denne side kom vi ind i kirken - omme på den anden side så den meget mere dramatisk og dyster ud. Inden i selve kirken var der så lyst, smukt, helt engleagtigt - en stor modsætning til hvad jeg havde forventet at skulle se derinde.
LOet her er lavet til skole-cybercrop hos The Scrapcat. Denne udfordring lød på at scrappe et LO med mindst 150 ord ... jeg kom op på 408!!! ord. :0)

Det var fedt at få skrevet alle de ord ned jeg havde i hovedet om denne store oplevelse. :0)

Nu vil jeg gå ud og bage: Gulerodskage med ostecreme på toppen, bananmuffins og fødselsdagsboller. Jeg har en afspadseringsdag i dag - og det er jo dejligt der er god tid til fødselsdagsforberedelser.
God fredag og god weekend til jer alle.

5 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Først tillykke med Emil. Køn knægt...hvor mon det kommer fra ? haha. Og ser han virkelig glad og forventningsfuld ud.

Sikke et lækkert layout. Det er så smukt. De lyse farver med let sværtede kanter der passer til blomsten Bourgunvilla...eller hvad det er den hedder. Eller staves ?
Og jeg elsker jo journaling.

Jeg har aldrig set stedet, men jeg kan virkelig godt forstå du glædede dig, og udstod pinen med klipklapperne. Jeg har læst en del om stedet, og det skulle jo være meget smukt.

God fri- og fødselsdag.

Thanni sagde ...

Rigtig hjertelig tillykke med Emil - håber han har haft/har en skøn dag :)
Hvor er det et dejligt layout - og så med al den tekst, så bli'r det jo ikke meget bedre! :)
Go' weekend også til dig :)

Ras sagde ...

stort tillykke til Emil, hvor er han køn og ser ud til at være en herlig dreng. Menandet kan han da heller ikk være med de gerner:-)
Sejt med al din journaling, og fede billeder

madamtridse sagde ...

Et kæmpe stort tillykke med Emils fødselsdag. Håber han har haft/får en dejlig dag.
Et rigtig godt billede af ham.:)

Waauw nogle skønne ferieLO's og det af jeres lille kusine.
Mums det lyder lækkert det du skal bage til fødselsdagen.
Rigtig dejlig fødselsdagsweekend
Knus

Kirsten sagde ...

Stort tillykke med Emil :-D Det er et herligt billede af ham.

Hvor er det et fint layout, det er helt perfekt med de sarte farver til den smukke kirke. Jeg har desværre ikke været i Barcelona, men det er bestemt en af de storbyen jeg kunne tænke mig at besøge.

God ny uge til dig :-D