fredag den 19. august 2011

Dejlig aften samt lidt scrap

Tak for lykønskningerne for vores 10 års bryllupsdag i går.
Vi havde en skøn aften i flot vejr, sol og blå himmel. Det var så lunt, at vi kunne sidde i bare arme.
L havde bestilt bord på Restaurant Snekken, Roskilde Havn. Et dejligt sted, fint og indbydende. Vi kunne sidde udendørs og spise og det var skønt!

Forretten:
Laksecarpaccio med appelsinsirup og bitre salater. MUMS det smagte godt!! :0)

Hovedretten:
Rib af kalv, svampe og selleri (den "mos" som ligger under kartoflen), pommes anna samt hindbær (de små røde prikker). Det smagte også GODT - jeg var bare ikke helt begejstret for kødet, synes det var lidt tørt i det. Og så ville jeg nok have skåret purløgene fint ud - dette ligner jo en tot græs! he he.

Og så til lidt scrap:
Denne er lavet til Creatives Scappers skitse #167:

Billeder af mig selv ved Middelhavet. Jeg kan ikke li at bade i havet, der er alt, alt, alt for meget vand omkring mig at jeg kan blive helt panisk. Men det er jo skønt at få kølet fødderne og benene lidt ned, så jeg sopper lidt i ny og næ. :0) .. dette er helt nye billeder fra vores ferie i Spanien.

En filtsommerfugl (fra en Nook pakke), hvor jeg satte et par blå nåle i som følehorn. Punchede blomster og fint mønsterark (Crate Paper), som også er fra en Nook pakke. Og så har jeg brugt en side fra en gammel engelsk bog jeg har købt på loppemarked, netop mhp. scrap.

Jeg har mange flere LOs at vise, men jeg viser dem lidt af gangen, ellers bliver det for meget på en gang.
Rigtig god weekend til jer alle.

7 kommentarer:

Thanni sagde ...

Et forsinket tillykke med bryllupsdagen!
....skønt LO, rigtig somemrligt i farver og pynt :)
Ha' også en dejlig weekend :)

Karina Beck sagde ...

Tillykke med i går. Menuen ser godt nok lækker ud!
Det er et flot sommerlayout.
God weekend.

Helle Sahl sagde ...

Tillykke med bryllupsdagen.

Super flot layout og skønne billeder af dig selv.

Jette / ma11edina sagde ...

Et forsinket tillykke med bryllupsdagen, dejlig som i har fejret den :)
Super-super skønt sommerlayout!! Rigtig dejlig sommerstemning med nogle skønne billeder af dig selv.
Ja, det med havet kan jeg godt følge dig i...men middelhavet er nu noget af det bedste at bade i ;)
Rigtig god weekend.

madamtridse sagde ...

Et lidt forsinket men et kæmpe stort tillykke med jeres 10 års bryllupsdag. Et rigtig smukt billede af jer.:)
Mums en lækker menu I fik.

Skønt sommerLO i nogle dejlige farver.:)
Du må ha' en dejlig søndag aften
Knus

Annette / aka sagde ...

Dejligt at I fik en fin aften. Og maden fejlede da bestemt ikke noget. Uh, det ser lækkert ud.

Superlækkert layout - selv om det er gult ! Det er så svær en farve at scrappe i, men du har da gjort det flot. Skønne billeder fra din soppetur. (jeg kender godt den paniske fornemmelse for alt det vand...)

Dorit sagde ...

Ej, en skøn opsætning, kan rigtig godt li' den - kender godt det med for meget vand, pyha man bliver helt svimmel af alle bølgernes duven !