onsdag den 30. marts 2011

Tror ikke jeg har vist denne....

Det er faktisk et jule-LO, lavet til Vekans Skiss for nogle uger siden.
Theis finder altid på sjov og ballade - her har han været i gang med at lægge gaver under træet - og det ser ud til det var en hård kamp for ham, hvis man bedømmer ud fra tøjet som er noget i uorden! ... :0)

Rensdyrarket og det røde juleark er fra en Nook pakke (fra julen 2009). De hvide blomster købte jeg til Scrap N Dream. Titelbogstaverne er lækre synes jeg, det er Basic Grey der laver dem, og de hedder "cappella". I øverste hjørne på billedet til venstre, ses en lille rund tag med en brad i, den er fra Panduro.

Ellers så havde jeg jo noget at fortælle. Men det hele falder lidt til jorden, synes jeg. Jeg havde (stort set) et nyt job på hånden, men det smuttede fra mig igen. :0( ... så det er ikke så positive nyheder jeg har, som jeg troede det ville være.
Der hvor jeg arbejder nu er der utroligt hektisk og alt, alt for få kollegaer til at det kan hænge sammen med at vi skal dække aftenvagter, weekendvagter og helligdage samt alm. dagvagter.
Det korte af det lange er, at jeg p.t. er sygemeldt. Stressrelateret siger lægen. Det er ikke så morsomt. Men nu prøver jeg at få slappet godt af i hele min krop og prøver at komme til hægter igen. .... og vigtigst af alt - prøver at få noget søvn, hvilket jeg ikke har fået meget af det sidste 1½ år. ... øv.

Jeg har fået at vide, at nogle har svært ved at komme ind på min blog ... er dette et generelt problem? eller ?

Rigtig god dag til jer allesammen.

11 kommentarer:

nedergaard sagde ...

Et skønt lo af en dreng, hvor det ser ud til at have været en drøj omgang at lægge gaver under træet :-). synes også det er nogle flotte bogstaver.
Synd du ikke fik et det nye job, men pas nu på dig selv og lyt til lægens råd.
Jeg har ingen problemer med din blog, men kunne godt tænke mig, at du og mange andre havde kommentar feltet under billedet,(lige som på min blog ) så man kan se det samtidig med at man kommenterer...

Ha en rigtig dejlig dag og god bedring

Heidi sagde ...

Dejligt lo :)

Jammen da.... Sender stort kram til dig - det må ikk ha været en sjov periode, godt du kom til lægen, og håber der kommer styr på dig - og nej der er hvis ikk mange der kan holde til det i længden, at man skal rende for 4 :( pas på dig selv knus

aka sagde ...

Det er et rigtig flot layout i en flot opsætning og med dejlige papirer.
I må have mange julegaver hos jer - din søn ser helt udmattet ud på
2. foto ! Det ligner hårdt arbejde. hihi.

Trist at dit nye arbejde smuttede......og jeg synes ikke, din historie lyder godt...og måske var det godt nok med en længere pause.....
Jeg var for mange år siden ude i det samme, og kunne ikke sige fra.
(Dobbeltvagter, voldsomme oplevelser, daglig stress i flere år)
Jeg gik ned med et brag ! Og er aldrig kommet helt op igen ! Så det er en kraftig advarsel du får....så prøv at være klogere end mig.
Hvis du har behov for råd, snak el.andet, så mail, du har adr. Jeg fik enorm hjælp af DSR. Er det mon samme fag ?
Tak fordi du deler - også dårlige ting. Jeg ser det meget positivt at du er åben om det. Næste skridt er at bede om hjælp. For den slags kan man ikke BARE lige sove sig ud af.

Ingen problem med din blog i dag.
Knus Annette

Margit sagde ...

Hej Charlotte.
ØV-ØV-ØV... det kunne jeg godt have undt dig...
Håber du passer på dig selv og får hvilet dig... stress skal man ikke spøge med... det tager TID...
Og så fortsat go' vind med jobsøgning... er sikker på det vil lykkes ... ;o)
Jeg har ikke problemer med din blog...
God dag...

Dorit sagde ...

Ja, vi lægesekretærer er hårdt spændt for, og vi er en alt for flink faggruppe, god bedring med dig, håber du har held til at finde noget andet, for vi kan ikke blive ved i samme fart !
Skønt LO, fine farver og detaljer, herligt fotos af din søn, som vist er helt klar til jul !!
- Jeg har aldrig problemer med din blog.

Marianne sagde ...

Nej, hvor øv med jobbet :( Det er jeg ked af at høre. men nu skal du have slappet af - stress er en grim ting, når den stikker næsen frem.
Super lækkert - og meget Charlotte't LO :) Skønt som altid...
Jeg har aldrig haft problemer med at komme herind på bloggen.
Håber du får en fortsat skøn uge - og sørg nu for at få slappet godt af :)

Betina Olesen sagde ...

Jeg har hellere ingen problemer, og har heller aldrig haft det...??

Sikke et skønt LO, en enkel og skøn opsætning... og som de julepapirer da lige passer til et drenget jule-LO...

Hvor er det øv med jobbet, både det gamle og det du søgte... men jeg er sikker på, at det rigtig job lige pludselig er der til dig... Stort knuz herfra...

Kirsten sagde ...

Eeejjjj, Charlotte, jeg er sørme ked af at høre at du er blevet sygemeldt, men hvor er det godt at du er blevet det før du gik helt ned med flaget. Der er efterhånden et helt umenneskeligt pres på vores faggruppe, - der er også flere af mine kolleger der er sygemeldte pga. arbejdspresset, og jeg tør da slet ikke tænke på hvordan det går på vores afd. Om kort tid går 2 af mine kolleger på efterløn og vi får kun en 20 timers sekr. i stedet for, - for der skal jo spares. Deres opgaver bliver bare lagt over på vi andre, der i forvejen har alt for meget om ørerne.
Kender alt for godt det med ikke at kunne sove.... hvis jeg sover sammenlagt 5 timer per nat, er jeg MEGET heldig.

Skønt LO du har lavet. Det virker som om Theis er en herlig gut fuld af humor ;-D

Jeg har nu aldrig haft problemer med dim blog.

Pas rigtig godt på dig selv, og prøv om du ikke kan nyde tiden du har derhjemme, selvom det kan være svært ved tanken om, at det man kommer tilbage til jo nok ikke har ændret sig så meget.

Varme tanker,
Kirsten

Ifversen sagde ...

Uh! Det er slet ikke rart at være ramt af stress - det er så supervigtigt at du lytter til din læge og til din krop! Så sov! Og scrap! Og nyd at foråret er på vej!
Jeg har også stress tæt inde på livet i forskellige sammenhænge og det er ikke rart at være i eller være vidne til. Som Annette skriver: bed om hjælp hvor du kan! Sig til hvis der er noget jeg kan gøre - noget jeg kan sige - noget jeg kan lytte til!

Ras sagde ...

>hej. Tusind tak for din kommentar og tilslutning til min blog, jeg har svævet lige siden. Synes du har en lækker scrappestil og skriver rigtig godt. Synes du er sej, at du er sygemeldt

Charlie sagde ...

Ærgerligt med jobbet - men du har været tæt på kan jeg høre og det i sig selv er en bedrift i øjeblikket. Håber du kan nyde at slappe lidt af og så tage fat med nye kræfter. For det hjælper at kunne se et afslag som et skridt på vejen til sit næste job (spørg en "kender".....)