mandag den 12. april 2010

Ny udfordr. samt livet i haven.

Jeg er faldet over en udfordringsblog jeg aldrig har set før. Den hedder Kraft It Up og går i al sin enkelthed ud på at bruge et Kraft-ark og dertil hører en lille opgave. I april måned er det Monocromatic. Og så måtte jeg jo hellere prøve det ... her er resultatet:

Billederne er taget i Paris. Vi var på havebesøg og blev noget skuffede. Troede vi skulle se noget storslået fransk havekunst, men nej ... Bygningen var ellers utrolig smuk - så der var da lidt at kigge på. he he.
Klistermærketræet er fra Jellybean Soup. Filtblomster, punchede sommerfugle, BG mønsterark "Nook&Pantry". Stof"borden" er Pink Paislee. Stort set al pynten er fra forsk. månedspakker fra The Nook. Titelbogstaverne er October Afternoon.

Stof"borden" tæt på. Den er rigtig fin synes jeg. På knappen er en lille bambi. :0) Det er scrappers floss jeg har brugt til sløjfen.

Her var jeg så lige ude i et forsøg. Prøvede at lave en vimpel ved at spraye glimmermist på nogle udklippede trekanter og så fjernede jeg trekanterne efterfølgende. Det gik ok - men jeg synes godt det kunne bliver lidt pænere ... jeg må øve mig! :0)

Det var så dejligt vejr i går eftermiddags, så jeg tog kameraet med ud i haven. Her er vores ...violer ... tror jeg ... af en eller anden art. Først troede jeg at det er martsvioler, men de er mere lilla i det. Jeg aner ikke hvad disse her hedder. De kommer her om foråret og lige så snart L har slået græs er de væk - og kommer først igen næste år.Er der nogen der ved hvad de hedder??

Jeg tog en lille buket med ind i stuen. Se den smukke, smukke blå farve!! Uhhhh - det er skønt!

Og her titter rabarberne frem. Nøøøj hvor jeg glæder mig til jeg kan gå ud og trækker rabarber og lave rabarberkage/tærte. MUMS det bliver lækkert! :0) Vi har to rabarberplanter mere, end hvad i kan se her - og det kan godt blive til flere dejlige kager.

Det var lidt fra mig.
Skal i aftenvagt, så lige nu nyder jeg bare at solen skinner og at der er stille i huset.
Tak for jeres søde og varme ord til mig i mit forrige indlæg. Det bliver jeg glad for. Jeg synes det er en meget hård periode nu mht. jobbet - og jeg gruer inderst inde for hvordan det hele skal gå.
Jeg er desværre "en tænker" og går og rumler med tingene i mit hoved ... men altså - som sagt, så tager jeg en dag af gangen!
God ny uge til jer alle.

5 kommentarer:

Dorit sagde ...

Super-LO, sejt med vimplerne og glimmermist ! Synes det er OK, at det ikke bliver så "perfekt".
Jeg har ikke noget bud på de små fine blomster, har aldrig set sådan nogle før, har kigget i en havebog uden at finde dem.

Betina Olesen sagde ...

Et rigtig flot LO, og ja,jeg synes nu hellere ikke at de vimpler må være mere perfekte, jeg kan rigtig godt lide den som den er.

Dine små blomster er Scilla'er, og de findes i et utal af varianter...

Hygge fra Betina

Marianne sagde ...

Hvor er det et skønt LO - og jeg kan faktisk godt lide, at dine vimpler ikke er heeelt perfekte :o) Super sejt, at dit LO er kommet ind på siden - og tak for linket til den :o)

Kirsten sagde ...

Nej hvor fint, - enkelt og alligevel med mange små detaljer. Jeg istemmer koret, - jeg synes altså også at vimplerne er helt som de skal være. Det fede er jo når man kan se, at tingene er håndlavede :-D

Tusind tak for din søde kommentar på min blog ;-D
Håber din aftenvagt er gået godt.

Karina sagde ...

Total cool layout!!! Mono skal det ikke være i samme farve?? Er der ikke åde gult og grønt eller er det farverne på billedet der snyder??