lørdag den 20. november 2010

Stuck?! LO.... / Så kom der sne!

Jeg fik lavet et LO i går, hvor jeg brugte skitsen fra d. 15. nov. ovre hos Stuck?!
Billederne viser ældste søn og de er taget i sommers, hvor han fandt på at brænde en figur ind i træ med sin lup ved hjælp af solens stråler. Han fik lavet en mand, som faktisk blev rigtig fin. Den står inde på hans værelse og pynter. :0)

Jeg elsker at bruge blå/grønne farver, og dem brugte jeg så også her. Baggrundsarket er rigtigt gammelt (fra American Traditional Design) - det har jeg haft at ligge i flere år. De andre ark er fra restemappen. Jeg har punchet lidt sommerfugle og IGEN har jeg brugt dewdrops ... elsker altså de drops!! :0)

Baggrundsarket har noget skrift på, synes det er ret så fint. Båndet har jeg clipset fast.

Og så til noget helt andet:
Ham her står lige nu og kigger ind af mine stuevinduer:

Ungerne byggede ham til formiddag. Jeg synes altså det er VIRKELIG hyggeligt med sådan en snemand ude i haven! :0) Og han blev da også ganske fin. Det er sten de har brugt til øjne og knapper. De insisterede på at bruge ting de fandt udenfor til at lave ham færdig med - de ville ikke høre tale om, at få en gulerod (til næsen) inde fra køleskabet. he he. :0)

Rigtig god weekend til jer alle.

9 kommentarer:

Dorit sagde ...

Lille, sødt LO og en skøn historie ! Ja, jeg ælsker jo også blåt og grønt, det kan vist ikke skjules... og dew drops er skønne, måske fordi de er så anvendelig...
Adrrr, jeg gider ikke sne, og heldigvis har vi ikke noget her - endnu !
God weekend !

Karina Beck sagde ...

Det er rigtig rigtig flotte farver sammen og lækker opsætning.
Og sødt scrappeemne. Det var da flot, at han var så tålmodig, at han fik et menneske ud af det. Jeg husker at det tog lang tid som barn, at lave dem ; )
Fik I virkelig så meget sne, at der kunne komme en snemand ud af det... så meget fik vi ikke her i Rødovre.
God weekend.

nedergaard sagde ...

Et rigtigt lækkert LO du har lavet... herlige detaljer, der lige passer til en dreng. Fint arbejde han fik lavet og en herlig årets første snemand
God søndag

Marianne sagde ...

Hvor vildt, at I har fået så meget sne - her har det også sneet - men det er ikke blevet liggende :) Super lækkert blåt/grønt Lo med en dejlig historie til. Det er blevet super flot!!

Ragna sagde ...

Sikke en lækker farvesammensætning. Man kan ikke se, at papiret er gammelt. Skøn opsætning også - måske man skulle prøve skitsen. Hold da op alt det sne I har fået. Her bliver den ikke på jorden.

Kirsten sagde ...

Jeg kunne med det samme kende Stuck?! Sketchen, - den er rigtig god, denne her, og jeg er vild med det du har fået ud af den :-D
Herligt LO, de blå og grønne farver er bare så fine sammen.

Sikke en flot snemand, vi har kun fået tøsne her hos os.

Margit sagde ...

Super flot LO. Dejlige farver sammen og fine små detaljer du har med som lige gi'r det drengeagtige en tand. Imponerende tålmodighed han har lagt for dagen med den lup...
Og flot snemand... så meget sne har vi ikke - selvom det er hvidt udenfor.
God ny uge.

lam sagde ...

Skønt layout i flotte farver. kan godt forstå du elsker drops, de giver en fed effekt.
Sikken meget sne i fik, det fik vi ikke

madamtridse sagde ...

Et utroligt fedt LO du har lavet. Kanon opsætning af billeder og detaljer.