onsdag den 23. september 2009

3 kugler, tak! ...og lidt shopping

Det er da for skønt at have fri i disse dage. Jeg får lavet akkurat det jeg vil!
Ser tøsefilm, læser bøger/blade, er mere sammen med ungerne, får lavet noget god mad til os (besværligt uden køkkenvask!!! - klik her - jeg kigger billeder, shopper, daser. Men gør også rent, vasker tøj, handler og alt det der, men der er bare pludselig så meget mere tid, når jeg ikke lige skal på job også. Skønt! :-)

Jeg fik lavet et layout færdigt i dag - endnu et fra sommerferien i Rüdesheim.
Min søde lille nevø, endnu engang fotograferet bagfra .. he he, jeg ved ikke hvad det er med mig og det at fotografere folk med ryggen til, men nogen gange giver det altså nogle fine billeder!
Her står den lille søde Frederik og kigger på dejlig is! "...med 3 kugler, tak!"... det tror jeg han tænker på. Men historien er en helt anden faktisk. Han løb væk fra os kort efter billedet her er taget. Vi allesammen sad ellers hvor vi kunne se ham hele tiden, men pludselig var han ikke at se nogen steder. Vi løb området rundt, allesammen, og der gik ikke lang tid, så kom lille søde F gående ud fra BAGLOKALET af denne butik med et stort smil på læben ... som om intet var hændt. Pyyy ha! Godt han bare var der ... hjertet hoppede lige en ekstra gang. Lille F er udviklingshæmmet, så han ved jo ikke, at det var "farligt" og at vi blev bange. ...

Men her er layoutet:

Jeg fik lige lyst til at rive i noget papir, så der er en masse revne kanter.
Baggrundsarket er BG.
Mønsterark: Cosmo Cricket.
Blomst af filt: Maya Road.
Hvide blomster: ? Købt hos Pia i Love2scrap.
Journaling cirkel er klippet ud af et ark.
Bogstaverne: BG.
3-tallet er thickers.

Det er egentligt ikke så meget jeg matter mine fotos mere. Nogle gange sker det, som her. Og denne gang valgte jeg en dobbelt-matte. Synes det giver en fin effekt.
*****************************************************************

... Og så har jeg har shoppet!
Snusede lidt rundt på Kreative Fornemmelsers webshop - og dette er hvad jeg købte:

En lille smule mønsterark. Lidt med jul og lidt med sommer.

Jeg er så småt gået igang med årets julekort-produktion.
Har valgt at bruge det lille juletræs-stempel + liquid pearls samt de røde blomster til mine kort.
.. i får se en anden dag ...

Er ret vild med de runde "lazy days" tags.

Og det var det hele.
Senere skal ungerne og jeg mødes med min søde mand. Vi skal nemlig ENDELIG have betilt vores nye køkkenvask ... glæder mig meget.
God dag til jer alle.

mandag den 21. september 2009

Et roligt øjeblik

Et nyt layout fra mig, som jeg har kaldt "et roligt øjeblik".
Billederne er taget ved Rhinen i Rudesheim i juli måned. Børnene er mine egne + mine 2 nevøer og 1 niece. Alle 5 har et skønt forhold til hinanden! De er gode til at være sammen og de hygger sig lige så meget som vi voksne gør det i hinandens selskab. :-)

Jeg synes det var sjovt at bruge et papir, som ligner bølgende vand, da ungerne nu sidder på vandkanten. Det er fra American Crafts.
Det grønne ark: Pink Paislee.
Det stribede ark: er et 6 x 6 ark fra BG (Cupcake serien).
Røde bogstaver: BG.
Små bogstaver: MM.
Chipboard blomster og blomsterranker: Cosmo Cricket.
Nåle fra Nordhjem.
"Best friends" er en rubon fra ??
Journaling box er også Cosmo Cricket.

I midten af blomsterne har jeg brugt lidt grøn stickles.

Netop nu NYDER jeg en uges afspadsering! Det er dejligt at få lidt af de timer igen, som jeg lagde på arbejdet i sommerferie-perioden! :-)
Fortsat god mandag til jer alle.

søndag den 13. september 2009

Nogen Hjemme?

Jeg fik lavet et layout her i ugen. Det er nu ikke så meget jeg får scrappet, da køkken-byggeri tager næsten al fritiden. Køkkenet er (næsten) færdigt. Er ved at få lagt de nye bordplader på nu og der begynder at komme et helt sprit-nyt køkken frem efterhånden. Det bliver SÅ dejligt med meget mere plads derude!!

Nå men her er layoutet jeg har lavet:

Billederne viser min søde nevø, som står og kigger ind i et gammelt forladt tolderhus, som ligger på grænsen mellem DK og Tyskland. Vi vandrede fra Kollund til Flensborg en af dagene i vores sommerferie, og her fandt vi dette forladte hus. Min nevø var virkelig meget interesseret i dette hus og brugte lang tid på at kigge ind af samtlige vinduer. :-)
Sort karton. Mønsterarket samt klistermærkebogstaver er fra MM (fra det rejsekit jeg vandt hos A little bird told me. Stjernerne er klippet ud fra et Sofies Dream ark. Pyntenåle og en blomst samt en enkelt knap. Og det var det. :-)

Jeg har ryddet ud i nogle gamle breve. Jeg har haft bunkevis af pennevenner igennem tiden, og derfra har jeg modtaget diverse småting, blandt andet dette janpanske dims:

Måske det skulle bruges til mine layouts. Jeg synes i hvert fald det er herligt at se på - de små naive tegninger gør mig glad - og farverne ligeså! :-)

Jeg håber i alle nyder søndagen.
- og hvis i har lyst, kan altid kigge over på min anden blog - der hvor jeg viser billeder af vores byggeri, renovering, have osv. ----> Her Hos Mig.

fredag den 4. september 2009

Bare smukt.... samt mor til 12-årig!!

I løbet af denne uge har jeg fået lavet et layout fra vores sommerferie i Sønderjylland.
Her er lidt billeder af ældste søn samt en noget nær-gående svane. Den var så smuk, som svaner nu er, og den spankulerede bare omkring på trods af mange mennesker, der kom meget tæt på.
Dette svanemøde foregik i Gråsten.

Jeg synes at dette Sasssafras ark passer så godt til svanebillederne. Det er fra Bungle Jungle serien.
Datomærke samt tekstboks er American Crafts.
Rubon træ og hvide skyer: October Afternoon
Rubon blomster i venstre side af billederne: Cosmo Cricket.
Små primablomster samt lidt bling i midten.
Filtfugl: Jenni Bowlin.
Paper clip: Cloud9 Design.
Epoxy brad: ??

Her ses rubon-blomsterne fra Cosmo Cricket lidt bedre. Bogstaverne til titlen er BG.

Og så har jeg ellers en 12-årig i huset nu! Den skønne ældste søn fyldte HELE 12 år i onsdags - og det var sådan en dejlig dag, hyggelig og med et super glad fødselsdagsbarn. Jeg kan bare næsten ikke fatte at han allerede er blevt 12!!! Synes lige jeg har siddet med en lille baby i armene. *suk*! ... og nu er han præ-teenager...

Jeg fik bagt en masse: 60 stk. boller, en 12-tals kage (kan ses HER) samt disse bananmuffins, som ungerne ELSKER!

Rigtig god weekend til jer alle.
Jeg vil nyde resten af min fridag ... har nemlig arb.weekend denne gang.
Hyg jer derude! :-)

lørdag den 29. august 2009

OLW - Beauty! .... 3 Paris LOs

Jeg har fået scrappet 3 layouts her de sidste par dage. Helt vildt for mig at scrappe så meget på så kort tid. Men ideerne og lysten har været der, så det er jo skønt.

Første layout er lavet til One Little Word udfordringsbloggen. Denne gang er ordet "BEAUTY", som jeg har omformuleret til Beautiful. Billederne viser mig i Paris (mandens og min dejlige forlængede weekend i denne skønne by i maj måned).
En lidt ny måde at scrappe på for mig - men sjovt var det. Og for første gang prøvede jeg at bruge Glimmermist på baggrundsarket. Elsker effekten det giver.
My layout for the One Little Word challenge, where the word this time is "BEAUTY". I chose to use the word beautiful .. as in A Beautiful Day. The pic. shows me in Paris (May 2009).

Næste layout viser nogle billeder fra vores sejltur på Seinen. Vi tog båden fra Eiffeltårnet og ud til Notre Dame. En skøn tur, hvor vi så en masse smukke bygninger - og ikke mindst de mange smukke broer man sejler under. Vi var overbeviste om, at vi her havde fotograferet Pont Neuf ... men ak, vi blev klogere. Jeg googlede mig frem til, at denne bro hedder Pont Alexandra III. Ak ja, de tossede turister. Men smuk er den da - og jeg er glad for disse billeder :-)

Det er så L jeg har sløret. Endelig fik jeg brugt mit meget gamle BG ark fra Aged & Confused serien - tror det er noget af det første BG jeg købte.
Jeg har brugt div. Primablomster, bogstaverne er også fra BG, de små engelske ord er klippet ud af et ark og der er brugt lidt bling i midten af blomsterne samt noget bånd.

Sidst, men ikke mindst, et layout om et springvand. Aner desværre ikke hvad det hedder. Det var et vi bare tilfældigt "fandt" på vores vej igennem Paris' gader. Rundt om dette smukke springvand var der siddepladser og en masse liv. Folk spiste deres froskost, drak en kop kaffe, sodavand eller øl. Her sad man bare og NØD det. En dejlig oplevelse!

Det ser noget skævt ud, hele layoutet, men det er det altså ikke IRL.
Baggrundsarket er fra Iron Orchid Designs - en serie fra Prima Marketing. Ellers er der brugt diverse pynteting, som jeg synes passede til.

Denne sommerfugl er så fin, synes jeg. Jeg har flere i andre farver. Troede først jeg havde lavet et fejlkøb, men synes efterhånden godt jeg kan bruge dem alligevel. Det er Prima pebbles. Så er der brugt lidt grøn bling, fine rose-blomster samt knapper.

Det var alt for i dag. Jeg har vildt meget lyst til at scrappe videre, så det gør jeg lige.
God weekend til jer allesammen!

torsdag den 20. august 2009

2 x 60 år (kort)

Ja, jeg må hellere til at indrømme det.
Jeg er ved at være ret glad for at lave kort.
Jeg troede ALDRIG jeg skulle få de ord over mine læber, men jeg synes altså efterhånden det er herligt.
På lørdag skal vi til min moster og onkels 60 års fødselsdage, slået sammen til en stor fest. Glæder mig. Hele min mors side af familien kommer - og der er MANGE fætre og kusiner - bliver dejligt at se dem igen. :-)

Her er kortet til dem:
Jeg har brugt blå og hvid karton. Det lyserøde "noprede" ark er en rest. Stemplet har jeg modtaget som gave. De sorte blomster er klippet ud fra et Cloud9 Design mønsterark. Lyserød blomst er fra Prima "swaney collection" og noget bånd købt i Brugsen.

Her er et kig ind i kortet, hvor teksten skal stå. Igen en Prima blomst og journaling tag'en er fra Bo Bunny.

Til sidst et kig på kortet oppefra.

Fortsat rigtig god varm dag til jer alle. :-)

mandag den 17. august 2009

ALBTM layout samt GIVE-AWAY

Jeg har fået lavet et K U L Ø R T layout til ALBTM udfordring #4.
Det var sjovt at sidde med alle disse farver og dette skønne billede af min familie (fra Rüdesheim i år). De allerfleste materialer jeg har brugt til dette LO er fra august månedspakken fra The Nook
- og denne gang var det meste fra October Afternoon. Elsker det mærke. :-)

Jeg har sløret alle ansigter undtaget mit eget.
Som sagt er arkene fra October Afternoon "Road Map" serien. Knapper, pil, bogstaver, stjerne, rund cirkel "fun times", pyntebord og skyen er altsammen også fra august kittet.
Journalingkortet er også fra mine månedspakker (en jeg modtog sidste sommer) og den lille fugl på skyen er en rubon.

Jeg brugte min hvide gelroller til prikkerne på bogstaverne.

ALBTM har netop lagt en super skøn GIVE-AWAY på deres blog. Scrappesager, som kan bruges til vores nye sommerferiebilleder. Skøn gave!! Jeg vil i hvert fald gerne være med i lodtrækningen! :-)

Rigtig god mandag til jer allesammen.
Nu vil jeg scrappe og surfe lidt mere - skal på aftenvagt, så jeg har lidt timer endnu. :-)

torsdag den 13. august 2009

One Little Word: "PLAY"

Jeg har lavet et layout i dag til udfordringsbloggen One Little Word. Ordet i denne omgang er PLAY - og jeg valgte af bruge et par billeder af yngste søn, som altid leger (han er nu 9 år - fylder 10 i næste måned). Jeg håber han vil bevare sit åbne, glade, frie sind og bare lege derudaf længe endnu!

I've created this layout for the challenge over at One Little Word. This time the word is: PLAY!
The photos show youngest son, who's always playing, singing and always is so happy! I wish he will stay like this for a long time. :-) He's now 9 years old - turning 10 next month!

Baggrundsarket er Basic Grey Wisteria-serien.
Resteark: Sassafras Lass, October afternoon og Como Cricket.
Chipboard bogstaver "play" er K & Company.
Klistermærkebogstaver "always" er American Crafts.
Fuglen er af filt og er fra Jenni Bowlin.
Klistermærkestjerner: Chatterbox.
Bling it: Basic Grey.
Badge brad: Making Memories.

Her er et par detaler:



Jeg elsker disse farver! Og synes de passer godt til layoutet, da billederne er taget i foråret 2009 (i Nyhavn). :-)

Tak for besøget :-)
Nu vil jeg bage, støvsuge og så scrappe videre. (afspadserer i dag).

mandag den 10. august 2009

Endelig scrap!!

Jaaaa, jeg fik scrappet i dag. Dejligt! :-)
Det er godt nok længe siden, synes jeg.

Billederne er fra vores sommerferie i år (turen til Rüdesheim, Tyskland).
Dette fine tårn stod og bød velkommen på campingpladsen vi boede på.

Arkene er Caliope Collection "Kismet" fra Iron Orchid Design by Prima Marketing. Tror jeg købte dem hos Multiscrap en gang.
Forskellige blomster bygget op i lag samt knapper og pins inden i.
Billet fra Jenni Bowlin.
Journaling tag fra Bo Bunny.
Små crystal stickers.
Klistermærkebogstaver til titlen er Pink Paislee.

Det var det. Nu vil jeg scrappe videre!! Yiiiihaaaaaa! :-)
Rigtig god mandag til jer alle.

søndag den 9. august 2009

Tillykke Mor! (inkl. kort)

"I dag er det min moaaars fødselsdag ... Hurra, Hurra, Hurraaaaaa!!"

På denne dejlige solskins-søndag (i hvert fald her på Sjælland, hvor jeg bor) har min søde mor fødselsdag. Vi kører hjem til mine forældre kl. 15 og skal så fejre hende med flag, sang og gaver.
I dagens anledning har jeg kastet mig ud i et hjemmelavet kort! (GISP!! - det er ikke ofte det sker). Jeg er en nød til at lave kort, synes det er så svært.
Men ... jeg blev egentligt ganske godt tilfreds med dette kort til dagens fødselar:

Her er forsiden. MM blomster med knapper og floss i midten. Bling-swirl fra Prima (say it in pearls), hjertepin fra Nordhjem og den anden pin fra en af mine månedspakker. Derudover er der brugt restepapir og et stykke grønt blondebånd.

Forsiden af kortet igen med et lille kig oppe fra.

Og til sidst inde i kortet. Meget enkelt pyntet med hvidt restepapir til teksten og to MM blomster med knapper og floss, ligesom på forsiden.


Og så er det jeg ikke helt forstår, hvordan hulen jeg kan "mangle" en knap!???
Da jeg lavede min mors kort ledte jeg efter den helt rigtige blå farve og størrelse, men fandt den ikke .... og det er altså ikke fordi jeg mangler knapper!! Øhhh....!???

Ja, jeg endte op med at bruge grønlige knapper, da den blå ikke var der.
Skørt! :-)

I morgen, mandag, er min sidste fridag i denne omgang, så er det igang igen.
Jeg HÅBER at få scrappet lidt i morgen, når jeg har huset for mig selv.
God dag til jer alle.

torsdag den 6. august 2009

Og det var så Sønderjylland :-)

Hjemme igen fra endnu en lille ferie.
Denne gang gik turen til Sønderjylland (Kollund og omegn).
Sikke en dejlig uge vi har haft (på trods af jeg fik en omgang Roskilde-syge!) ØV!! Vejret viste sig fra mange sider, men vi nød det altså - fik oplevet en masse og fik handlet billigt ind i Tyskland.
Vi boede på en lækker campingplads, fik god mad og mange gode oplevelser:
Vi så Gråsten Slot, spiste frokost på "den gamle kro" i Gråsten .. som at træde ind i en Morten Korch film!! .., var på Danfoss Universe, Dybbøl Mølle blev udforsket og området deromkring, vi gik langs Gendarmstien heeeeelt ind til Flensburg, Tyskland. Fik af vide, at der kun var 5 km fra campingpladsen ... vi blev klogere - og efter en gåtur til Flensburg og tilbage igen, fandt vi ud af, at vi havde gået 20!!! km. Vildt!! Jeg havde super ondt i benene et par dage efter! he he. Ungerne klarede den lange gåtur til UG, kryds og slange. Vi brugte hele næste dag ved poolen på campingpladsen, så ungerne rigtigt kunne slå sig løs i det våde element. Vi har spist på super fin (LÆS: DYR!!!) restaurant .... meeeeeen det var altså også virkelig lækkert.

Her er lidt billeder:

Ældste søn på en segway i Danfoss Universe.
Det synes de altså var rigtig, rigtig sjovt at prøve!
Og de var GODE til det.

Gråsten Slot set fra bagsiden.
Kongefamilien boede der desværre da vi var forbi, så der var lukket for offentligheden. Men dette billede er da også lidt fint! :-)


Kanonerne på Dybbøl Skanse.
Vild Danmarkshistorie der hører til dette område. Meget interessant.
Vi var også inde i Dybbøl Mølle, har ingen billeder af den, da den var pakket ind i plastik (renovation). Jeg elskede at gå at læse AL den hi
storie der ligger her.

Skriften på en af kanonerne.

Og til slut et billede fra Flensburg.
Dette kirketårn kunne vi se laaaaangt væk - faktisk helt ude fra Gendarmstiens start på Danmark-siden ... og så var det bare fremad ... march!! :-)


Skøn ferie! Og så er det snart hverdag igen.
Fra på tirsdag er jeg tilbage i jobbet. L og ungerne starter på mandag.
God dag til jer alle :-)

mandag den 27. juli 2009

Skønne, skønne Rüdesheim

I går aftes ved 21-tiden kom vi hjem fra nogle dejlige dage i det skønne Rüdesheim.
Sikke vi har hygget os. Kun min bror vidste vi "kom forbi" - så overraskelsen og glæden var STOR, da resten af min brors familie samt mine dejlige forældre så vi kom gående ind på campingpladsen, som de boede på. :-)
Vejret har været en blanding. Det har regnet, men mest når vi ikke skulle ud i det - det vil sige sen aften/nat, så det er fint nok. Når solen så var fremme, blev det virkelig varmt og dejligt
Vi fik oplevet selve Drosselgasse - gaden som er fyldt med hyggelige værtshuse/beværtninger, flotte skilte, udsmykkede huse og bare en gade FYLDT med god stemning og mange mennesker.

.. bare et smukt syn! Sådan så hele gaden ud. Fyldt med god stemning, flotte udsmykninger, blomster og skilte overalt.

Bare et skilt jeg måtte have et billede af. Og her er himlen så blevet flot blå!

Indgangen til et af de mange "listige steder". Vi var inde omkring mange af beværtningerne. Vi skulle nå mindst 5 på hver siden af gaden ... der gik lidt sport i det ... og lidt mange Grosse bier blev hældt indenbords! Meeeeen det var såååå hyggeligt! :-)

Vi var oppe med svævebanen og se det flotte monument, som troner ud over byen. Vi så vinmarker så langt som øjet rakte og gik flere gange langs Rhinen, som imponerer mig hver gang jeg ser den. Så stor, bred, fyldt med liv og egentlig ganske beskidt.

Her sidder min Emil med fronten mod kameraet og hans fætter sidder overfor ham. Sjovt at køre op i disse små svævebaner - og skøn udsigt vi fik set. Her sidder de to skønne drenge med udsigten over nogle af Rüdesheims tage bag sig.

Endu et view fra svævebanen. Rhinen og en gammel borg. Det var sjovt at se hvordan de bruger "tårnet" fra borgen til bolig - det er bygget sammen med det hvide hus, som i ser på billedet.

Vinmarker - set fra svævebanen. Der var MANGE og det er så imponerende, at de står der i snor-lige rækker! Flot syn!

Vi spiste på et vinslot den sidste aften vi var der - og det var hyggeligt og det var super lækkert mad - men betjeningen er en helt anden snak. Hun var sød nok, hende der serverede for os, men hun var ganske nervøs og klokkede konstant i det. he he - egentligt lidt syndt, men vi kunne altså ikke lade være med at grine lidt da det hele var overstået.

Og i overmorgen tager vi så til Sønderjylland, tæt ved Kollund. Vi skal sammen med min bror, svigerinde og deres 3 børn igen og senere på ugen støder mine forældre til. Det bliver helt sikkert også vældig hyggeligt og dejligt. Håber bare på lidt bedre vejr, da vi skal bo på campingplads (godt nok i campingvogn ... men alligevell).

Fortsat god sommer til jer allesammen!

onsdag den 22. juli 2009

Travl sommer/Nyt scrapperum (m. billeder).

Ja, jeg er altså stadig i live ...
Jeg/vi har bare så travlt med så mange ting på en gang, at jeg er lige ved at dejse om af træthed ... men på den gode måde.
Vi bygger stadig om her i huset. Nu er der kommet nye vinduer i, ny terassedør, jeg er ved at indrette mit nye kontor, vi er ved at gøre klar til den nye entre (der hvor jeg før havde kontor) og oven i det hele arbejdede jeg indtil i går ... gik på ferie i går aftes kl. 21. Så NU har jeg 2½ uge UDEN job - det bliver dejligt. Det har været vildt hårdt på arbejdet, da to af mine kollegaer har haft ferie, en har sagt op og så er der mig tilbage (sammen med vikarer og en elev!). Ja, det er min travle sommer!!

Så nej, der er INTET scrappet overh0vedet. Har ikke tid og har ikke haft lyst. Håber det bliver bedre nu, hvor jeg har et dejligt nyt scrapperum at slå mig løs i. :-)

Nu skal der så lige holdes noget ferie. Væk herfra, så gulvkluden ikke kan finde mig... føler jeg gør rent hele tiden med al den støv det giver når man river ned og river ud. Men flot bliver det når det hele er færdigt!

I morgen tidlig suser vi til Rüdesheim i Tyskland. Der er mine forældre i nogle dage (de er på vej hjem fra Frankrig). Min bror, svigerinde og deres børn stødte til i dag og vi kommer så i morgen (de ved det endnu ikke!). ;-)
Næste uge skal vi til Jylland. Bliver dejligt med en uges camping - også med bror, svigerinde, ungerne + mor og far. Skønt.

Her er billeder af det gamle scrapperum og lidt af det nye, hvis i er interesserede i at se det:

Her sad jeg både og scrappede og surfede internet. Ikke meget plads ... og sikke er rod!! Det er helt pinligt at vise frem!! he he.

Opbevaring af blomster, knapper, dims og færdige scrappesider på bordet. Giiiisp - hvor det roder!!

Og igen opbevaringsrod. Der var ting allevegne og ikke mindst ungernes søde tegninger igennem tiden. De bliver altså pillet ned og gemt væk nu.

****************************************************************

Og her er så EFTER billederne. Nu er jeg rykket ind i et andet rum. Faktisk har jeg nu scrapperum i L's kontor, som er et langt rum, hvor jeg har fået den bageste halvdel. Nu sidder jeg her med udsigt ud til vores terasse.

Her med lyset tændt under mit skab. Dette skab hængte i køkkenet før (vi er jo også ved at lave nyt køkken .. he he). Skabet er så fint til små scrappedimse-dutter og er købt i Fakta for ingen penge. Bordet jeg nu sidder ved er ret langt - og her er plads til endnu en scrapper - så kom bare på besøg ;-)
Igen skabet og bordet. Dejligt lyst og med god plads.

Et kig ind i skabet. Blomster i fine potter fra min mors arbejde (blomsterbutik) - de er gennemsigtige så jeg kan se alle blomsterne uden at hælde dem ud først, knapper i et stort glas, dims, maling, scrappers floss, crackle paint, glimmer, glossy accents og andre dippedutter.

På den modsatte væg har jeg fået et nyt stort skab, som jeg er ved at fylde alle mine sager i. Det kommer der billeder af på et andet tidspunkt.

Hvis i vil se billeder af vores nye vinduer så kig over på min anden blog: Her Hos Mig.

Jeg smutter igen. Skal pakke til rejsen i morgen. Dejligt :-)
Rigtig god sommer til jer alle!

fredag den 12. juni 2009

Scrappehuset - Tovetyll udfordring!

Jaaaa - jeg fik scrappet et vældig glad og farverigt layout i dag.
Ovre hos Scrappehuset kan der læses en AltOm Tovetyll. Tove er en utroligt kreativ, sød, dygtig og herlig norsk jente. Det var hende, som pludselig fik lyst til at sende mig en masse scrappesager, inkl. lidt af hendes egen papirproduktion, da jeg havde mistet scrappelysten :-)
Tovetyll har sat en udfordring igang hos Scrappehuset, som lyder:

Og her er utfordringen som hun vil gi til dere:
Ordet "regnbue" skal være inspirasjonen for denne oppgaven. Det kan tolkes akkurat som dere vil, men det skal være sterke, klare farger og kontraster, det er ikke lov med brunt og sort. Det skal også være mye håndskrift på LO'en:

Her er mit bidrag:
Det var VIRKELIG SJOVT at lege med alle de farver og dimsedutter. Arket med skyer og regbuer på er Tove's design. Mange af de små herlige ting jeg har brugt, er noget af det Tove sendte hjem til mig. Dette var virkelig herligt - jeg må prøve at lave mere af denne slags layouts - for man bliver i super godt humør af alle de farvebomber!

Billederne viser min bror, min veninde og jeg på Roskilde Festival i 2007. Det regnede sindsygt meget - har aldrig set SÅ MEGET regn før. Trods regn og kulde havde vi det mægtigt sjovt alligevel - det kunne ikke ødelægge vores gode festival-humør! he he. :-)

Lidt detaljer:
Det var alt for i dag. Nu vil jeg scrappe videre, her på min fridag. God fredag til jer alle!