Det er nu ikke meget jeg får blogget for tiden. Jeg får dog scrappet (lidt), så det er jo godt nok.
Jeg har en lille smule nyt at vise i dag og det første LO er lavet til
Sketchy Thursdays 10.6 sketch challenge. Fed skitse, hvor der er plads til 3 billeder.
Jeg valgte at scrappe herlige billeder af ungerne, taget i april i år, hvor de laver sjov med en pude på maven og på ryggen, så de ser tykke, deforme og skønne ud. :0)
Layoutet er mere lyst IRL. Der er brugt et gammelt mønsterark (det med bogstaverne på, som stammer fra Ki Memories) og der er brugt resteark. Jeg har mistet med gul på hvid karton. De runde journalingtags er fra Jillibean soup og det samme er den brune tekststrimmel. Jeg har brugt lidt knapper, twine og pins og Mini alphas fra October Afternoon.
*********************************
Dette LO kan ses på denne uges
Veckans Skiss. Kom over og leg med - vi vil så gerne se jeres bidrag! Det var en SVÆR skitse, synes jeg, men jeg blev vild med resultatet. Åkandebilledet er taget i vores havedam i 2009 (i år har vi haft 3 lignende super flotte åkander derude). Alle blomsterne er klippet ud af et mønsterark - alle ark stammer fra forrige månedspakke fra The Nook - er vild med de ark! (Crate Paper "Random Collection").
Under titlen har jeg brugt alm. malertape - noget jeg er begyndt at bruge en del. Giver en fin effekt, synes jeg.
***********************************
Ellers går tiden med masser af arbejde (ny afdelingsstruktur man lige skal vænne sig til - vi er nu offcielt slået sammen med Modtagelsen/skadestuen og skal arbejde under samme afdelingsledelse). Jeg sidder på akut-enheden og min stilling bliver der sådan set ikke rørt ved - heller ikke mit rul - hvilket jeg er virkelig glad for.
Har efterårsferie hele næste uge sammen med både mand og børn og det bliver dejligt. Glæder mig så meget til noget frihed, dejlige ture ud i det blå (måske ud i det grå - alt afhængigt af vejret ) og et par dage i sommerhus! :0)
Tak for jeres besøg og kommentarer. Det er altid så skønt. Og god dag til jer alle.