I weekenden var vi på endnu en familien Hansen-tur (min mands side af familien). Denne gang var vi 35 deltagere og det var super hyggeligt og dejligt. Vejret var sådan set fint - lørdag formiddag kunne have været bedre, men kan ikke klage, for det klarede op i løbet af dagen. Det eneste dumme var bare den blæst. Alligevel var vi dog ude størstedelen af tiden og det var skønt.Vi var en stor blanding af børn, unge, ældre og ældst. Dejligt! Og på en hel weekend får man talt med så mange forskellige - bare dejligt!
Lidt af huset vi boede i. Dette billede er dog taget fra bagsiden (om fredagen) - se en smuk himmel. Denne dag var det rimeligt varmt, når man sad i læ for vinden. :0)
Lørdag formiddag på stranden. Ikke mange andre mennesker end mig selv! he he. L gik med mig derned, men gik hurtigt tilbage igen .... der var vidst en der havde tømmermænd.. he he.Havet set virkelig koldt ud!! Men synes altså billedet er utroligt smukt, trods de grålige farver.
Vi kom hjem søndag eftermiddag med en sløj lillebror. Han og jeg endte hos vagtlægen og derefter på Børnemodtagelsen, hvor han blev hjulpet med sin noget voldsomme falske strubehoste. Han fik maske med stærk medicin i af et par omgange og blev lige observeret nogle timer. Kl. 01.00 bestemte de sig heldigvis for vi kunne gå hjem igen - og så sov vi ellers LÆNGE om mandagen. Stakkels dreng!! Men nu har han det heldigvis fint igen og er tilbage i skolen.
Så har jeg scrappet i dag. Har en fridag pga. jeg arbejdede i påsken. (har endnu to fridage til gode på den konto, men spørgsmålet er hvornår jeg kan afholde dem!!!!).
Jeg deltog i en udfordring der lød: Brug mindst 5 billeder - og det gjorde jeg så. Valgte at scrappe snestorms-billeder fra februar i år.
Synes den sorte baggrund blev flot til de lyse/kolde farver. Opsætningen er af fri fantasi. Først havde jeg rigtigt svært ved at få placeret billederne, så jeg blev tilfreds. Men det lykkedes dog tilsidst. :0)
Her er så en skum-isbjørn. Den modtog jeg i pakkekalenderen jeg deltog i på Scrapsisters i december måned. Har givet den liquid pearls på halstørklædet.
Og lidt skum-snefnug (også modtaget i pakkekalenderen) - som også fik nogle liquid pearls.Arbejdsmæssigt er det stadig det samme rod inde hos mig. En kollega har jo sagt op og nu har vi fået endeligt bekræftet, at hendes stilling IKKE bliver besat. Vi kan ikke få svar på om de forslag vi er kommet med til kommende vagtplaner er godtaget eller ej ... svært at vide hvordan vi skal arbejde efter 1. maj, når ingen vil tage stilling til noget som helst. Frustrerende!!!
Hvis du er med så langt i dette indlæg, vil jeg bare sige: Tak for du læste med - og tak for alle de søde kommentarer i giver mig! :0)
Rigtig god torsdag til jer alle.












