mandag den 27. december 2010

Det var en dejlig jul.

Ja, det har været nogle dejlige juledage - og det på trods af jeg skulle arbejde fra kl. 8 til 15 både 1. og 2. juledag. I går skulle vi have været til julefrokost hos mine forældre, men min mor har lagt sig med influenza, så det blev aflyst. Det vil så sige, at jeg ikke har set mine forældre + min bror i juledagene - og det er aller første gang jeg har prøvet det i hele mit liv. Det er godt nok ikke morsomt! Jeg har savnet dem og deres selskab rigtig meget! ...
Men som sagt, har juledagene været super hyggelige, da vi har haft et par gode dage sammen med L's side af familien, som jo også er dejlige at være sammen med. :0)

Jeg fik den BEDSTE julegave ever! Jeg har gået i lang tid og sunget for en Kitchen Aid køkkenmaskine. Jeg bager meget og jeg har dårlige arme, så det er en rigtig dårlig kombination med æltning af den tunge dej. ... min søde L har forkælet mig helt vildt og har købt denne til mig:

Og så i cremefarve, som ønsket. Jeg afprøvede den allerede 1. juledag, da jeg kom hjem fra job. Og ihhhhhh hvor den snurrer og er super god og bare lækker!! Jeg er så glad, så glad. :0)

Jeg fik scrappet dette LO d. 24. om morgenen. Alle de andre sov, her var helt stille og med varm the i koppen og julesang i radioen, ja så kom dette LO til verden. Billeder fra sidste jul, hvor yngste søn og kusinen kigger efter gaver til dem selv. ... he he. :0) Kan godt huske jeg også gjorde det i min egen barndom ... helt uden at røre - bare kigge. :0). Det blev en lidt skæv fotografering...

Disse hjerter har jeg selv lavet. De hængte på nogle grene ude fra haven, som jeg tog ind i starten af december og har været en del af vores julepynt. Nu er grenene smidt ud og jeg kan så bruge hjerterne til mine LOs - smart. :0)

Og så til mine flittige unger. L må jo ikke løfte tunge ting endnu og må ikke gøre noget der er for voldsomt, som at skovle sne, så ungerne er i fuld gang herhjemme:

Dejligt de er blevet så store at de kan hjælpe til. :0)

Jeg håber i alle har haft nogle dejlige juledage. Nu vil jeg scrappe lidt, inden jeg suser på aftenvagt. Tak for alle jeres besøg og søde kommentarer her igennem julemåneden. :0)

9 kommentarer:

Marianne sagde ...

Jeg har også for første gang holdt jul uden mine forældre - men det var egentlig meget hyggeligt endda... Super lækkert Lo, som du har lavet. Jeg havde alle mulige intentioner om at skulle lave en masse her i ferien, men indtil nu er det godt nok ikke blevet til meget...

Margit sagde ...

Sikke noget ØV uden sin familie...!! :o(
Men godt I har hygget alligevel. Rigtig sødt LO... fnis... hvor er de søde...
Og lækker forkælelsesgave ;o)... til dig...
Håber du kan nyde et par dage med familien i ungernes juleferie...

Anne Bente sagde ...

åh... så træls at mor lagde sig med influenza, når det nu plejer at være sådan at man er sammen, men godt i har hygget jer alligevelø
lækker lo du igen har lavet

Ifversen sagde ...

Lækker lækker julegave! Den kan jeg godt forstå at du er glad for! OG skønt at ungerne hjælper til :-)
LOet er lækkret og kan godt lide de "skæve" billeder.

lam sagde ...

Det lyder til I har haft en fantastisk jul . Dejlige flittige børn du har og et flot layout

Karina Beck sagde ...

Uha en lækker gave du har fået!!!!!

Flot layout og smart med genbrug ; )

Helle Sahl sagde ...

Sikke en lækker julegave du har fået dig der. Godt det gik fint uden forældrene :o)

Thanni sagde ...

Jepz - julen er ovre, og dejligt at I har haft nogen dejlige dage trods arbejde :)
Skønt LO - og jo jeg kan også huske både mig selv og mine egne unger lave det samme nummer med lige at lure gaverne ;D

Gitte sagde ...

Wow en dejlig julegave du har fået. :)

Et kanon flot LO du igen har lavet. Tror det komme i min gemmekasse.
Det var da noget øv med den sygdom i familien. Men dejligt at I fik nogle hyggelige juledage trods sygdom. :)
Et godt billede af drengenen, lige til at scrappe. :)

Jeg vil også lige ønske dig og din familie et lykkebringende nytår
Tak for dine søde kommentarer i det gamle år. :)
Knus