torsdag den 13. august 2009

One Little Word: "PLAY"

Jeg har lavet et layout i dag til udfordringsbloggen One Little Word. Ordet i denne omgang er PLAY - og jeg valgte af bruge et par billeder af yngste søn, som altid leger (han er nu 9 år - fylder 10 i næste måned). Jeg håber han vil bevare sit åbne, glade, frie sind og bare lege derudaf længe endnu!

I've created this layout for the challenge over at One Little Word. This time the word is: PLAY!
The photos show youngest son, who's always playing, singing and always is so happy! I wish he will stay like this for a long time. :-) He's now 9 years old - turning 10 next month!

Baggrundsarket er Basic Grey Wisteria-serien.
Resteark: Sassafras Lass, October afternoon og Como Cricket.
Chipboard bogstaver "play" er K & Company.
Klistermærkebogstaver "always" er American Crafts.
Fuglen er af filt og er fra Jenni Bowlin.
Klistermærkestjerner: Chatterbox.
Bling it: Basic Grey.
Badge brad: Making Memories.

Her er et par detaler:



Jeg elsker disse farver! Og synes de passer godt til layoutet, da billederne er taget i foråret 2009 (i Nyhavn). :-)

Tak for besøget :-)
Nu vil jeg bage, støvsuge og så scrappe videre. (afspadserer i dag).

mandag den 10. august 2009

Endelig scrap!!

Jaaaa, jeg fik scrappet i dag. Dejligt! :-)
Det er godt nok længe siden, synes jeg.

Billederne er fra vores sommerferie i år (turen til Rüdesheim, Tyskland).
Dette fine tårn stod og bød velkommen på campingpladsen vi boede på.

Arkene er Caliope Collection "Kismet" fra Iron Orchid Design by Prima Marketing. Tror jeg købte dem hos Multiscrap en gang.
Forskellige blomster bygget op i lag samt knapper og pins inden i.
Billet fra Jenni Bowlin.
Journaling tag fra Bo Bunny.
Små crystal stickers.
Klistermærkebogstaver til titlen er Pink Paislee.

Det var det. Nu vil jeg scrappe videre!! Yiiiihaaaaaa! :-)
Rigtig god mandag til jer alle.

søndag den 9. august 2009

Tillykke Mor! (inkl. kort)

"I dag er det min moaaars fødselsdag ... Hurra, Hurra, Hurraaaaaa!!"

På denne dejlige solskins-søndag (i hvert fald her på Sjælland, hvor jeg bor) har min søde mor fødselsdag. Vi kører hjem til mine forældre kl. 15 og skal så fejre hende med flag, sang og gaver.
I dagens anledning har jeg kastet mig ud i et hjemmelavet kort! (GISP!! - det er ikke ofte det sker). Jeg er en nød til at lave kort, synes det er så svært.
Men ... jeg blev egentligt ganske godt tilfreds med dette kort til dagens fødselar:

Her er forsiden. MM blomster med knapper og floss i midten. Bling-swirl fra Prima (say it in pearls), hjertepin fra Nordhjem og den anden pin fra en af mine månedspakker. Derudover er der brugt restepapir og et stykke grønt blondebånd.

Forsiden af kortet igen med et lille kig oppe fra.

Og til sidst inde i kortet. Meget enkelt pyntet med hvidt restepapir til teksten og to MM blomster med knapper og floss, ligesom på forsiden.


Og så er det jeg ikke helt forstår, hvordan hulen jeg kan "mangle" en knap!???
Da jeg lavede min mors kort ledte jeg efter den helt rigtige blå farve og størrelse, men fandt den ikke .... og det er altså ikke fordi jeg mangler knapper!! Øhhh....!???

Ja, jeg endte op med at bruge grønlige knapper, da den blå ikke var der.
Skørt! :-)

I morgen, mandag, er min sidste fridag i denne omgang, så er det igang igen.
Jeg HÅBER at få scrappet lidt i morgen, når jeg har huset for mig selv.
God dag til jer alle.

torsdag den 6. august 2009

Og det var så Sønderjylland :-)

Hjemme igen fra endnu en lille ferie.
Denne gang gik turen til Sønderjylland (Kollund og omegn).
Sikke en dejlig uge vi har haft (på trods af jeg fik en omgang Roskilde-syge!) ØV!! Vejret viste sig fra mange sider, men vi nød det altså - fik oplevet en masse og fik handlet billigt ind i Tyskland.
Vi boede på en lækker campingplads, fik god mad og mange gode oplevelser:
Vi så Gråsten Slot, spiste frokost på "den gamle kro" i Gråsten .. som at træde ind i en Morten Korch film!! .., var på Danfoss Universe, Dybbøl Mølle blev udforsket og området deromkring, vi gik langs Gendarmstien heeeeelt ind til Flensburg, Tyskland. Fik af vide, at der kun var 5 km fra campingpladsen ... vi blev klogere - og efter en gåtur til Flensburg og tilbage igen, fandt vi ud af, at vi havde gået 20!!! km. Vildt!! Jeg havde super ondt i benene et par dage efter! he he. Ungerne klarede den lange gåtur til UG, kryds og slange. Vi brugte hele næste dag ved poolen på campingpladsen, så ungerne rigtigt kunne slå sig løs i det våde element. Vi har spist på super fin (LÆS: DYR!!!) restaurant .... meeeeeen det var altså også virkelig lækkert.

Her er lidt billeder:

Ældste søn på en segway i Danfoss Universe.
Det synes de altså var rigtig, rigtig sjovt at prøve!
Og de var GODE til det.

Gråsten Slot set fra bagsiden.
Kongefamilien boede der desværre da vi var forbi, så der var lukket for offentligheden. Men dette billede er da også lidt fint! :-)


Kanonerne på Dybbøl Skanse.
Vild Danmarkshistorie der hører til dette område. Meget interessant.
Vi var også inde i Dybbøl Mølle, har ingen billeder af den, da den var pakket ind i plastik (renovation). Jeg elskede at gå at læse AL den hi
storie der ligger her.

Skriften på en af kanonerne.

Og til slut et billede fra Flensburg.
Dette kirketårn kunne vi se laaaaangt væk - faktisk helt ude fra Gendarmstiens start på Danmark-siden ... og så var det bare fremad ... march!! :-)


Skøn ferie! Og så er det snart hverdag igen.
Fra på tirsdag er jeg tilbage i jobbet. L og ungerne starter på mandag.
God dag til jer alle :-)

mandag den 27. juli 2009

Skønne, skønne Rüdesheim

I går aftes ved 21-tiden kom vi hjem fra nogle dejlige dage i det skønne Rüdesheim.
Sikke vi har hygget os. Kun min bror vidste vi "kom forbi" - så overraskelsen og glæden var STOR, da resten af min brors familie samt mine dejlige forældre så vi kom gående ind på campingpladsen, som de boede på. :-)
Vejret har været en blanding. Det har regnet, men mest når vi ikke skulle ud i det - det vil sige sen aften/nat, så det er fint nok. Når solen så var fremme, blev det virkelig varmt og dejligt
Vi fik oplevet selve Drosselgasse - gaden som er fyldt med hyggelige værtshuse/beværtninger, flotte skilte, udsmykkede huse og bare en gade FYLDT med god stemning og mange mennesker.

.. bare et smukt syn! Sådan så hele gaden ud. Fyldt med god stemning, flotte udsmykninger, blomster og skilte overalt.

Bare et skilt jeg måtte have et billede af. Og her er himlen så blevet flot blå!

Indgangen til et af de mange "listige steder". Vi var inde omkring mange af beværtningerne. Vi skulle nå mindst 5 på hver siden af gaden ... der gik lidt sport i det ... og lidt mange Grosse bier blev hældt indenbords! Meeeeen det var såååå hyggeligt! :-)

Vi var oppe med svævebanen og se det flotte monument, som troner ud over byen. Vi så vinmarker så langt som øjet rakte og gik flere gange langs Rhinen, som imponerer mig hver gang jeg ser den. Så stor, bred, fyldt med liv og egentlig ganske beskidt.

Her sidder min Emil med fronten mod kameraet og hans fætter sidder overfor ham. Sjovt at køre op i disse små svævebaner - og skøn udsigt vi fik set. Her sidder de to skønne drenge med udsigten over nogle af Rüdesheims tage bag sig.

Endu et view fra svævebanen. Rhinen og en gammel borg. Det var sjovt at se hvordan de bruger "tårnet" fra borgen til bolig - det er bygget sammen med det hvide hus, som i ser på billedet.

Vinmarker - set fra svævebanen. Der var MANGE og det er så imponerende, at de står der i snor-lige rækker! Flot syn!

Vi spiste på et vinslot den sidste aften vi var der - og det var hyggeligt og det var super lækkert mad - men betjeningen er en helt anden snak. Hun var sød nok, hende der serverede for os, men hun var ganske nervøs og klokkede konstant i det. he he - egentligt lidt syndt, men vi kunne altså ikke lade være med at grine lidt da det hele var overstået.

Og i overmorgen tager vi så til Sønderjylland, tæt ved Kollund. Vi skal sammen med min bror, svigerinde og deres 3 børn igen og senere på ugen støder mine forældre til. Det bliver helt sikkert også vældig hyggeligt og dejligt. Håber bare på lidt bedre vejr, da vi skal bo på campingplads (godt nok i campingvogn ... men alligevell).

Fortsat god sommer til jer allesammen!

onsdag den 22. juli 2009

Travl sommer/Nyt scrapperum (m. billeder).

Ja, jeg er altså stadig i live ...
Jeg/vi har bare så travlt med så mange ting på en gang, at jeg er lige ved at dejse om af træthed ... men på den gode måde.
Vi bygger stadig om her i huset. Nu er der kommet nye vinduer i, ny terassedør, jeg er ved at indrette mit nye kontor, vi er ved at gøre klar til den nye entre (der hvor jeg før havde kontor) og oven i det hele arbejdede jeg indtil i går ... gik på ferie i går aftes kl. 21. Så NU har jeg 2½ uge UDEN job - det bliver dejligt. Det har været vildt hårdt på arbejdet, da to af mine kollegaer har haft ferie, en har sagt op og så er der mig tilbage (sammen med vikarer og en elev!). Ja, det er min travle sommer!!

Så nej, der er INTET scrappet overh0vedet. Har ikke tid og har ikke haft lyst. Håber det bliver bedre nu, hvor jeg har et dejligt nyt scrapperum at slå mig løs i. :-)

Nu skal der så lige holdes noget ferie. Væk herfra, så gulvkluden ikke kan finde mig... føler jeg gør rent hele tiden med al den støv det giver når man river ned og river ud. Men flot bliver det når det hele er færdigt!

I morgen tidlig suser vi til Rüdesheim i Tyskland. Der er mine forældre i nogle dage (de er på vej hjem fra Frankrig). Min bror, svigerinde og deres børn stødte til i dag og vi kommer så i morgen (de ved det endnu ikke!). ;-)
Næste uge skal vi til Jylland. Bliver dejligt med en uges camping - også med bror, svigerinde, ungerne + mor og far. Skønt.

Her er billeder af det gamle scrapperum og lidt af det nye, hvis i er interesserede i at se det:

Her sad jeg både og scrappede og surfede internet. Ikke meget plads ... og sikke er rod!! Det er helt pinligt at vise frem!! he he.

Opbevaring af blomster, knapper, dims og færdige scrappesider på bordet. Giiiisp - hvor det roder!!

Og igen opbevaringsrod. Der var ting allevegne og ikke mindst ungernes søde tegninger igennem tiden. De bliver altså pillet ned og gemt væk nu.

****************************************************************

Og her er så EFTER billederne. Nu er jeg rykket ind i et andet rum. Faktisk har jeg nu scrapperum i L's kontor, som er et langt rum, hvor jeg har fået den bageste halvdel. Nu sidder jeg her med udsigt ud til vores terasse.

Her med lyset tændt under mit skab. Dette skab hængte i køkkenet før (vi er jo også ved at lave nyt køkken .. he he). Skabet er så fint til små scrappedimse-dutter og er købt i Fakta for ingen penge. Bordet jeg nu sidder ved er ret langt - og her er plads til endnu en scrapper - så kom bare på besøg ;-)
Igen skabet og bordet. Dejligt lyst og med god plads.

Et kig ind i skabet. Blomster i fine potter fra min mors arbejde (blomsterbutik) - de er gennemsigtige så jeg kan se alle blomsterne uden at hælde dem ud først, knapper i et stort glas, dims, maling, scrappers floss, crackle paint, glimmer, glossy accents og andre dippedutter.

På den modsatte væg har jeg fået et nyt stort skab, som jeg er ved at fylde alle mine sager i. Det kommer der billeder af på et andet tidspunkt.

Hvis i vil se billeder af vores nye vinduer så kig over på min anden blog: Her Hos Mig.

Jeg smutter igen. Skal pakke til rejsen i morgen. Dejligt :-)
Rigtig god sommer til jer alle!

fredag den 12. juni 2009

Scrappehuset - Tovetyll udfordring!

Jaaaa - jeg fik scrappet et vældig glad og farverigt layout i dag.
Ovre hos Scrappehuset kan der læses en AltOm Tovetyll. Tove er en utroligt kreativ, sød, dygtig og herlig norsk jente. Det var hende, som pludselig fik lyst til at sende mig en masse scrappesager, inkl. lidt af hendes egen papirproduktion, da jeg havde mistet scrappelysten :-)
Tovetyll har sat en udfordring igang hos Scrappehuset, som lyder:

Og her er utfordringen som hun vil gi til dere:
Ordet "regnbue" skal være inspirasjonen for denne oppgaven. Det kan tolkes akkurat som dere vil, men det skal være sterke, klare farger og kontraster, det er ikke lov med brunt og sort. Det skal også være mye håndskrift på LO'en:

Her er mit bidrag:
Det var VIRKELIG SJOVT at lege med alle de farver og dimsedutter. Arket med skyer og regbuer på er Tove's design. Mange af de små herlige ting jeg har brugt, er noget af det Tove sendte hjem til mig. Dette var virkelig herligt - jeg må prøve at lave mere af denne slags layouts - for man bliver i super godt humør af alle de farvebomber!

Billederne viser min bror, min veninde og jeg på Roskilde Festival i 2007. Det regnede sindsygt meget - har aldrig set SÅ MEGET regn før. Trods regn og kulde havde vi det mægtigt sjovt alligevel - det kunne ikke ødelægge vores gode festival-humør! he he. :-)

Lidt detaljer:
Det var alt for i dag. Nu vil jeg scrappe videre, her på min fridag. God fredag til jer alle!

torsdag den 11. juni 2009

Scrap Your Year

Jeg følger lidt med på mange blogs - både mange af jer danske bloggere, men også udenlandske. Jeg kigger ofte inden om Giovanna's blog (hun er fra Australien) - hvor jeg finder stor inspiration. Synes hun har en noget cool og anderledes stil og hun har mange gode ideer. Og netop på Giovanna's blog, så jeg SCRAP YOUR YEAR ideen. Synes den er sej.
Meningen er, at scrappe et helt år i ord og billeder. For hver måned i året laves der et layout.
Jeg er helt tilfældigt begyndt med året 2008 - og er færdig med Januar-layoutet.

Jeg har scrappet nogle billeder fra et par begivenheder i den måned og så ellers skrevet noget tekst om hvad der skete her i familien. :-) Super sjovt at lave - og også en udfordring, da der jo er mange forskellige billeder med forskellige temaer og med mange forskellige farver.
Baggrundsarket er fra min månedspakke og producenten er Cosmo Cricket.

Synes de små Rhinestones er så fine:
Jeg har skam også scrappet til udfordringer, som ikke kan vises endnu og jeg har scrappet mit DT layout, som heller ikke kan vises endnu.

Jeg har fri i dag samt i morgen - dette er min weekend, da jeg har vagt lørdag og søndag. Så det er dejligt at slappe lidt af og "være mig selv". God dag til jer alle. :-)

torsdag den 4. juni 2009

Notre Dame (1-2-3-scrap)

Her er mit bidrag til skitsekonkurrencen ovre hos 1-2-3-scrap. En fin skitse, som Anette havde lavet. Jeg fik brugt nogle af de nyere billeder, fra vores tur til Paris. Selveste NotreDame, som jo var en STORSLÅET oplevelse, blev scrappet! Dejligt at få en masse journaling ned omkring det besøg, som rørte mig dybt og var så smukt.


Baggrundsarket er Webster's pages. Feeeeedt papir, som jeg har fået nogle forskellige ark af via min månedspakke hos My Scrapbook Nook. Arket jeg har brugt her er lidt mere "gulligt/gammelt" at se på IRL. De brune "blomster" i hjørnerne har jeg selv snoet af et bånd (også fra månedspakken). Ellers er der brugt div. bånd, blomster, pins og en enkelt sommerfugl.

****************************************************

Min ryg har det ellers fint. Kan have lidt problemer om morgenen, men det er minimalt i forhold til hvordan det har været. Det er så skønt at være (næsten) helt smertefri!!

Jeg får ikke scrappet meget for tiden. Her står den på arbejde, arbejde og atter arbejde. Og når vi kommer hjem, er der jo lige et hus, vi lige har slået hul i! Ja, ja - mange projekter og meget lidt tid. ;-)
Nu vil jeg tage på blogrundfart - det er evigheder siden jeg har været rundt og kigge.

mandag den 25. maj 2009

Prøv lige at se mit hus.....

.....
Længe, længe, længe har jeg været træt af vores lange gang her i huset. Spildplads og alt for mørkt i mine øjne. Huset her er fra 1960'erne, så det er helt typisk med den lange kedelige gang, hvor værelser, køkken, badeværelset og bryggers/fyrrum støder op til. KEDELIGT!!

Endelig i lørdags begyndte vi at RIVE NED og få meget mere lys i huset.
Se her:Her er L igang sammen med svigermors mand, som er håndværker og ved hvad han gør, igang med at rive væggen ned mellem køkken og gang. Spændende. :-)

Hvis i har lyst kan i se flere billeder her -------> Her Hos Mig.

tirsdag den 19. maj 2009

Hul på (scrappe)bylden .... håber jeg! (ALBTM)

Jeg har fået scrappet et par layouts. Jeg vil dog kun vise det ene her, da det andet er sådan lidt .... jeg ved ikke .... jeg er måske ikke helt tilfreds med det.
Men her er et bidrag til ALBTM - farverigt layout udfordringen (#1).

Sassafras Lass er jo perfekt, når man vil lave noget med mange, klare farver - så her er der hovedsageligt brugt papir derfra. De store fotohjørner er også Sassafras samt robothovedet. Kongekrone, pyntehjørne samt tekstboks er fra Making Memories "Just Chillin", som er købt hos Pia (Love2scrap). Skumbogstaver fra Bog&Ide, knapper, scrappers floss og bånd.
Synes billedet er blevet lidt mørkt, IRL er farverne mere klare.

Billedet viser min lille nevø, som fik øje på sit eget spejlbillede (for nogle år siden). Han blev såååå glad og stod der og talte med sin nye ven inde i spejlet i et godt stykke tid. Det skal lige siges, at min nevø har Downs Syndrom og er bare dejligt anderledes og skøn!! :-)

lørdag den 16. maj 2009

Jeg er bare SÅ heldig!

Tænk engang at få tilsendt en bunke med lækre scrappesager .... sådan bare fordi! Det er altså stort!
Jeg lærte Tove (aka Tovetyll) at kende via det norske scrappeforum, som hedder Scrapbookexpres for nogle år siden. Vi har af gode grunde aldrig mødt hinanden IRL, men der er bare et eller andet - kender i det. Hun er utroligt sød og meget kreativ og dygtig. Hun har tilmed netop lavet sin egen papirskollektion - meget farverigt og livligt og skønt!!

Da jeg skrev om min mistede lyst til at scrappe for tiden samt mine rygproblemer, valgte den søde Tove at sende mig nogle ting som opmuntring - og dem modtog jeg i dag med posten. :-)

Se her:Mange herlige dimser at lege med! Jeg kan se jeg ikke fik det hele med på billedet. Pakken indeholdt nemlig også flere kort, små tags, perler, tyll .... så lækkert!! ... samt en lille plade lys chokolade, som allerede er spist. He he! :-)
Kortet som Tove havde sendt med, var et rigtigt sommerligt jordbær kort, som gør mig glad!

Og her ses lidt af Tove's herlige kollektion. Regnbuer, æbler, blomster, hjerter, skyer .... skønt!!

Tusind, tusind tak søde ven! Det varmer så meget og jeg er vældig glad for alle tingene!
Stoooooor klem fra Charlotte! xxx

fredag den 15. maj 2009

Mega simpelt

Et mega simpelt layout. Dette lavede jeg til Just My Sketches, mit DT arbejde for denne måned.
Som fortalt, har jeg ikke den store scrappelyst for tiden - så layoutet blev lidt derefter. Det blev meget simpelt, ... næsten alt for simpelt ... ikke de store dikkedarer.
Billederne viser L og jeg, min bror og svigerinde foran kongeslottet i Oslo. (oktober sidste år). Det var så flot vejr og kongens have var rigtig fin! Men slottet er egentligt ikke særligt prangende - blev overrasket over hvor "kedeligt" det ser ud.

Her er skitsen. Igen synes jeg det var en vanskelig skitse (lige som jeg syntes i sidste måned), så det var lidt af en udfordring. ... og når scrappelysten stadig ikke er helt tilstede... hmmmm. ja...


Her er layoutet:Baggrundsarket er mere rødt i virkeligheden! Alt papir er fra min månedspakke hos MyScrapbookNook. Skønne sager! Chipboardtræet og bling, blomsterne samt bogstaverne "kongen" er også derfra. Træet gav jeg en omgang med stempelpuder. Og så lavede jeg en bling/knappe blanding, som jeg synes ser ret sødt ud. :-)

Er faktisk igang med at lave et layout til udfordringen ovre hos A Little Bird Told Me. Kæmper for at få scrappet noget! Jeg vil så gerne, men når jeg sætter mig ned, så får jeg ikke rigtigt lavet noget. ØV!!

Til jer som har spurgt mig: Nej, jeg kommer desværre ikke på SAM! Jeg har arbejdsweekend, så det må blive en anden god gang. Hyg jer allesammen! Og rigtig god weekend.

tirsdag den 12. maj 2009

Så er vi tanket op!

Efter nogle skønne, skønne dage i Paris, er vi nu tanket op til en ny omgang hverdag.

Ihhh hvor var det en dejlig tur. Vi fik set alt det vi havde planlagt og faktisk lidt mere til. Vejret var fint - omkring 20 til 25 grader. Vi fik en smule regn den ene dag, men det var imens vi sad og spiste frokost på en udendørs cafe (under markisen) og det var ikke koldt på trods af regnen.
Vi nåede en tur op på 3. sal i Eiffeltårnet (giiiiisp!! Det var s.. skræmmende!!), var på toppen af Triumfbuen (284 trin op og op og op ... ømme muskler!! he he), vi var i Latinerkvarteret, var på Louvre (ikke inden døre), var inde i NotreDame, sejlede på Seinen, var i en slags botanisk have (skuffende desværre), var forbi en zoo, var i et kæmpe indkøbscenter, som var bygget 4 etager under jorden. Vi sov på et skønt lille hotel med søde ansatte. Vi gik og vi gik og vi gik rundt i Paris og fik bare så mange indtryk! Vi har gået mellem 30 og 40 km i alt på 2½ dag. Sejt!! he he. Vi prøvede også Metroen - og den var virkelig nem at finde rundt i.
Derudover var der tonsvis af cafebesøg, små barer, restauranter og så videre. Total hygge! Og så drak vi vores yndlingsdrink midt på Champs-Elysée - en dejlig kold og lækker Mojito. Det kostede os lige 220 danske kr. for to drinks! ... Vi havde så også udsigten til Triumfbuen! he he. :-)
Vi boede en gade fra Triumfbuen, så man må sige, at det var mega centralt! Nu har vi det begge to sådan, at vi meget gerne snart vil afsted igen!! :-)

Her er lidt billeder:
Indgangen til vores hotel så sådan her ud. Meget hyggeligt og pænt. :-) Vi kunne desværre ikke fotografere fronten af bygningen, da den var ved at blive restaureret.

Udsigten fra 3. sal i Eiffeltårnet. Pyyyyhhh - der var langt ned!! Jeg tog selv dette billede, og følte mig da også en smule svimmel efterfølgende. he he. Jeg har zoomet en smule, så højden "snyder lidt" her.
En af de smukkeste kirker i verden, som jeg har set: NotreDame. Den er vildt stor, dramatisk og overdådig i sin gotiske stil. Man får virkelig respekt og bliver totalt ydmyg når man står inde i det enorme kirkerum. Jeg tændte et lys for min farfar, som vi desværre mistede for nogle år siden. Og jeg må sige, at jeg blev vældig rørt af hele stemningen.

Igen NotreDame. Næsten helt frygtindgydende med den halv-sorte himmel! Imponerende byggeri!

Og nu sidder jeg her og er klar til at tage på aftenvagt. Sådan er det jo, hverdagen må jo starte igen på et tidspunkt.
Jeg har netop fået scrappet et layout. Ved ikke om det blev helt godt, men nu er det lavet (en af mine designteam opgaver). Scrappelysten er ikke helt retur endnu, men det MÅ vel komme snart!
Ryggen er en historie for sig. Den gør ondt om morgenen, stadigvæk, men op af dagen har jeg det fint. .....

Jeg vil tage lidt på blogrundfart. Ha' en god dag allesammen!

torsdag den 30. april 2009

Om en uge...


...er L og jeg lige her:

Billedet lånt af Wikipedia.

Vi skal afsted uden børn - kun ham og mig - og vi glæææææder os rigtigt meget. Det bliver til 3 hele dage dernede. Jeg har ikke været i Paris siden jeg var 10 år gammel - så det bliver sjovt at gense det som voksen. Jeg fik turen i fødselsdagsave sidste sommer (af min søde L) og nu skal vi endelig afsted!!

Jeg har intet fået scrappet - og kommer nok heller lige til det. Er gået lidt i stå med det. Ingen inspiration - og egentligt ikke så meget lyst. (underligt!!!!).
Ryggen driller stadig. Har så ondt midt på natten, om morgenen og op af formiddagen - og derefter bliver det bedre op af dagen. Tager fortsat smertestillende og går fortsat til fys. Er også tilbage i jobbet igen. Jeg prøver at tænke mig om og tage den med ro.

Paaaaaaaaaaaaaaaaris!! Here we come!! (in a week!) hehe. :-)

mandag den 20. april 2009

Mindst 3 cirkler

Yep, mindst 3 cirkler. Dette var eneste krav til layoutet til Årets Designer udfordringerne i sidste uge ovre hos Scrapbook Express. Jeg vidste straks, at jeg ville bruge mine cirkelformede journaling stempler og jeg endte ud i dette layout:

Billederne er taget i sommerland Sjælland (2007) og viser yngste søns debut i en gocart. Det gik forrygende godt efter lidt information fra farmand.
Baggrundsarket er et gaaaaaammelt SandyLion, som jeg ikke troede jeg nogensinde ville få brugt. Det er dejligt når man så endelig får de gamle sager brugt alligevel! Ikke sandt? :-)
Ellers er der brugt grøn Bazzill, resteark, billetter fra Jenni Bowlin, clips fra Cloud9 Design, knapper, thickers bogstaver og pil samt "just having fun" taleboble fra October Afternoon.

Nu har jeg ferie de næste 11 dage. Det er altså DEJLIGT!
Mine ryggener fortog sig stille og roligt, men i morges og hele formiddagen kom de tilbage med fulde drøn. Hvor er det irriterende. Så det blev en doven formiddag med smertestillende, varmepuden og TVet. Jeg håber altså snart det går over igen. Skal til fys. sidst på ugen igen - det bliver dejligt.

torsdag den 16. april 2009

Nyt DT layout samt blogcandy

Hej Hej allesammen.

Her er så mit DT layout for denne måned. Det var en noget anderledes skitse - og da jeg så den første gang tænkte jeg: Nej altså! Den kan jeg ikke lave noget ud fra, men det KUNNE jeg sørme. Jeg valgte at vende den en halv omgang.
Her er skitsen:Og her er mit layout, som viser yngste søn fra 0. klasse til og med 3. klasse, som han går i nu:
Meget enkelt faktisk. Et stykke sort karton. 3 stk. resteark, bånd, knap, scrappers floss og bogstaver fra BG (elsker de bogstaver!!) - dem fik jeg i min månedspakke hos My Scrapbook Nook. Og jeg modtog de bogstaver i både hvid/sandfarve, som i ser her, og i røde. Skønt!

************************************
Ovre hos den dygtige Marie (Marolle) er der en blogcandy på højkant i anledning af mange besøg på hendes blog. Marie opstarter et online kursus i minialbums - det lyder rigtigt spændende og kan findes her:

Marie's online kursus i Minialbums.

************************************
Angående min ryg, ja så er der sket en lille fremgang. Var hos fys. igen i dag - og hold da op hun fik fat i nogle sager. AVS!! men godt, trods alt. Har været på job i 3 dage nu - og det er hårdt for ryggen, men jeg klarer den. Jeg har weekendvagt den kommende weekend og derefter har jeg 11 dages (rest) ferie! Så det bliver dejligt! Så er der mulighed for at komme en masse til fys. og få slappet af i ryggen. :-)
God dag til jer alle!

søndag den 12. april 2009

Nydeligt vejr og et SEJT layout!

Så er vi kommet hjem fra sommerhus. Har nu været herhjemme et par timer. Vaskemaskinen kører for fulde drøn, manden er ude og hente brænde sammen med svigerfar og ungerne sidder inde på værelset og leger med deres søde undulat. ... og her sidder jeg! :-)

Inden vi tog i sommerhus, nåede jeg at lave et layout mere. Den er lavet til en udfordring hos Scrapbookexpress, og går ud på, at lave et SEJT drenge-layout. Ikke noget med "tuttenut", blonder og blomster, men RÅT og SEJT og DRENGET. Jeg gik mine scrappesager igennem. Troede egentlig kun jeg havde det store dødningehoved (vundet hos Scrapsisters), men jeg blev klogere. Jeg havde jo en del mere jeg kunne bruge til mit drenge-LO! Billedet printede jeg ud i sepia - det er taget for 1½ år siden og viser min skønne yngste søn.

Baggrundsarket kan jeg ikke huske hvad er. Det er købt hos Multiscrap. Sort/hvid mønsterark fra gcd studios (?) købt på Scrap'n'dream messen. Dødningehovedet har fået en omgang med sort og brun inkpad. Metalclips-hjerte. "Tough" er MM metalbogstaver, som jeg troede jeg ALDRIG ville få brugt, men synes egentligt de passer godt her.
Også har jeg brugt div.: Billet, metal"knap", hvor der står peace, bånd, tags som fik en omgang med inkpad'en og de der små tingester fra dåsesodavand. Dødningehovedet har fået øjne i form af brads (pink paislee) fra min månedspakke. Brune fotohjørner. Og det var det! :-)
Det var rigtigt sjovt at lave dette layout!

Det er jo totalt lækkert vejr i DK for tiden. Lækkert med blå himmel, solskin og 18 grader. Dette billede tog jeg fredag eftermiddag på stranden ved sommerhuset. Det viser mine to drenge og deres fætter og kusine. Som i måske lige kan ane, har 3 af dem hverken sko eller strømper på - de var faktisk ude og mærke vandet (ganske kortvarigt). Øjjjj hvor de NØD det! Vi andre blev inde på stranden og drak en dejlig påskebryg imens. Hyggeligt!!

Det går fremad med min ryg - langsomt, men dog fremad. Har stadig ondt og er fortsat nød til at tage smertestillende. Men jeg kan bedre "holde mig oppe nu" og det er altså dejligt.
Næste fys.tid er på torsdag - glæder mig! :-)
Fortsat rigtig god påske til jer allesammen!

torsdag den 9. april 2009

"Så går våren gennem Nyhavn..."

Nyt layout! Denne er lavet til en skitseudfordring ovre hos Scrapbookexpress.
Jeg havde vældig meget lyst til at lave et layout med mine nye billeder fra Nyhavn.
Lørdag d. 28.03. kørte L, ungerne og jeg ind til København. Vi travede ned langs hele Strøget og endte i Nyhavn. Der tog vi på en guided havnerundfart, hvilket ungerne ELSKEDE!!. Bagefter fik vi lidt at drikke ved en hyggelig udendørs-servering. Vejen gik så tilbage gennem hele strøget og vi endte på Burger King. :-)

Jeg tog disse skønne billeder og her er layoutet:

Baggrundsarket er K&Company. Det hvide/grønne ark er fra Prima og så er der en rest af BG.
Den sorte "bling" pynt er fra Prima, Thickers fra American Craft, journalingarket er fra MM {note}worthy. Bånd fra min månedspakke. Og så har jeg brugt gule knapper, for at understrege de gule påskeliljer, man ser på nederste billede.

Angående min ryg, ja så var jeg til fys. i går. Hun sagde, at jeg kunne betragte min ryg som "forstuvet". De smerter jeg har og de gener jeg har i ryggen svarer til en kraftig forstuvning af f.eks. anklen. Hun kunne godt forstå, at jeg har ondt. Hun "æltede" mig og vred i mig i en time og så var jeg bare rigtig ØM. I dag går det en smule bedre, men er stadig nød til at tage smertestillende.
Skal derover igen efter påske - og det glæder jeg mig til!

Vi tager i sommerhus i morgen til søndag. :-)
GOD PÅSKE til jer allesammen og NYD det!

mandag den 6. april 2009

Yes - det lykkedes....

Jeg har fået scrappet et enkelt layout. Jubiieeee! Det er længe siden lysten rigtigt har været der og jeg har også manglet inspiration .... og ikke mindst tid!
Oven i det hele har jeg fået dårlig ryg. Var sygemeldt i sidste uge - var hos lægen, som sagde, at den store muskel, som går hele vejen rundt om ryggen og over brystet er OVERANSTRENGT på det vildeste. Derfor har jeg så mange smerter. Kan ikke ligge særligt længe, kan ikke sidde særligt længe osv. Det gør bare ONDT. Får nu smertestillende x 3 dagligt og skal have tid hos fysioterapeut. Håber det snart bliver meget bedre!!

Jeg fik lavet udfordringen til Årets Designer ovre hos Scrapbook Express i går. Denne gang skulle der bruges eyelets, men jeg ejer IKKE en eneste eyelet, da jeg IKKE kan li' at bruge disse. Har stort set aldrig brugt dem, kun ganske få gange. Alternativet var så at bruge mindst 10 brads - og den måtte jeg så hoppe på.

Her er layoutet:
Hmmm - lidt skæv fotografering.
Billedet viser min søde mor, som er i fuld gang med "Isprinsessen" af Camilla Läckberg. Hun slugte den råt og fortalte ivrigt undervejs om handlingen! :-)
Som sagt er der brugt 10 brads - 4 stk. i blomsterne og 6 stk. nede i venstre hjørne. Ellers er baggrundsarket Cosmo Cricket fra min månedspakke (herfra). Sommerfugl til teksten er fra Scrap Cat julekalenderen, billet fra Fru Hansens Kælder. Nål med gult hjerte fra Nordhjem. Thickers og resteark.

Jeg håber i alle nyder det flotte vejr, som vi har haft de sidste par dage. Jeg ønsker jer alle en god og hyggelig påske. Jeg skal skal arbejde onsdag + torsdag (håber ryggen holder!!) ellers har jeg fri resten af påsken. Dejligt :-)