mandag den 31. maj 2010

Stilforvirring??

Tror jeg er ved at være helt stilforvirret hvad angår min scrapsider. Synes jeg laver så mange vidt forskellige LOs - synes ikke jeg har en rød tråd, så man kan sige: Det LO har Charlotte lavet ...
Hvad mener i? Har jeg en bestemt stil?
Jeg kan ikke rigtig selv vælge hvad jeg synes er pænest af det jeg laver ... kan li' så meget forskelligt faktisk.

Her er to nye LOs, begge lavet ud fra skitser, og de er blevet meget forskellige i deres stil.
Denne er lavet til veckans skiss (svensk blog) og er meget enkel i sit udtryk og også ret farverig:

Billederne viser yngste søn, som skulle hjælpe sin far med at reparere vaskemaskinen. Samtidig ville han jo lige prøve om han nu også kunne være inde i den. :o)
Elsker de der Swizz Dot ark fra Bazzill - skøn struktur de har.
Blåt og rødt mønsterark er fra restekassen. Cirklerne er klippet ud af et October Afternoon ark (Fly a Kite serien).

Og jeg fik brugt nogle farverige knapper samt lidt scrappers floss.

.............................................

Næste LO er lavet efter en skitse fra Creative Scrappers. Jeg ledte rundt i deres store skitsearkiv og fandt skitse #80. Den var rigtig god at arbejde ud fra, og jeg synes selv, at LOet er blevet super godt. ... og så er det en helt anden stil, end det forrige LO i lige har set.

Igen har jeg brugt et skønt Swizz Dot ark. De grønne mønsterark er to forsk. mærker, kan ikke lige huske hvad det er. Blomster, som jeg vandt engang samt lidt blade, som er modtaget i en scrap-julekalender. Pebbles med sommerfugl i, dew drops, knapper og et par MM badges. Den rødlige farve er valgt pga. det røde i Emils T-shirt.

Her kan man rigtigt se den fine sommerfugl.

Nogle gange elsker jeg at lavet noget der er meget enkelt, andre gange får jeg plumret en hel del sammen på et LO, så det kan virke rodet. Nogle gange passer farverne så godt sammen andre gange er det en stor blanding af farver. Teknikkerne varierer også meget - ja, jeg leder faktisk stadig efter min stil, tror jeg. ... men jeg tvivler på jeg finder lige præcis DEN stil der er mig - for den type scrapper er jeg vidst bare ikke.

God dag til jer alle!
Hilsen fra hende den stilforvirrede!

fredag den 21. maj 2010

Endelig nogle fridage

Endelig kan jeg afholde nogle fridage. Det har været en helt utrolig hård periode jobmæssigt. Der er alt for meget at lave og vi er alt for få ansatte - men det er jo vilkårene i dagens Danmark lige nu.
Jeg har holdt en erstatningsfridag i dag pga. jeg arbejdede på Kr. Himmelfarts dag. Og derefter har jeg fri-weekend. Dejligt.
Har fået scrappet et par LOs - for noget tid siden. Der er li'som ikke rigtig tid til at sætte sig og scrappe - og vejret er også næsten for godt til at sidde her. :0)

Denne er lavet til skitse #103 hos Creative Scrappers. Synes det var en sjov skitse.
Billedet jeg har brugt, viser den "hytte" vi boede i, da vi var på skiferie i Valmorel, Frankrig i '08.
This layout is made for sketch #103 at Creative Scrappers. I think it's a very nice sketch.
The picture I've used is showing the house we rented in France, when we went on a vacation i 2008.

Baggrundsarket er noget gammelt noget. Forsk. BG ark samt de lækre bogstaver i bølgepap.
De hvide "snefnug" på det brune ark, har jeg lavet med hvid akrylmaling og noget bobleplast.

Et par fine detaljer, hvor man rigtigt kan se de flotte bogstaver. Et blåt snefnug, en pyntenål og blå rhinestones.

Arket med husene på er bagsiden af det lyseblå ark, i kan se her. Synes det er såååå fint.

Næste LO er lavet til Maj udfordringen på Scrapbookexpress, hvor temaet er fest og sjov. Der er et par krav: Der må ikke bruges blå og rød og der skal være mindst 5 billeder.
Jeg fandt nogle billeder fra nytårsfesten 08/09, en fest, hvor jeg tog RIGTIGT mange billeder! :0)

Baggrundsarket samt det stribede ark er BG, blomsterarket er et gammelt Chatterbox. Stjerne-diecuts, sorte knapper. De sorte blomster har jeg modtaget i en scrappe-julekalender.

"Guldbogstaverne" er købt i Fakta, og de passer jo fint til mit nytårstema. :0)

Senere kører vi til 4 års fødseldag. Det skal nok blive hyggeligt.
Lørdag får vi en masse gæster til brunch, så dagen i dag er gået med rengøring, indkøb og forberedelse af mad.
Søndag middag hos svigermor og mandag en tur til Tyskland og storhandle i forb. men stor rund fødselsdag i næste måned.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig pinse!

fredag den 7. maj 2010

Længe siden...

Hvor er det længe siden jeg har scrappet! Omkring 2 uger. Kan godt mærke vi går ind i den "travle" tid mht. konfirmationer, familiefester, grill-kom-sammen og bare dejlig dansk udeliv!
Den er skøn, den her tid. Elsker den bare - men så bliver scrappingbookingen jo sat lidt til en side.
I dag er det gråt og lidt koldt og jeg er så heldig at have fri (pga. arbejde i påsken) - så der er dømt SCRAP! Har nemlig gjort huset dejligt rent og kagen til klasse-kom-sammen i aften er i ovnen!Så nu er der MIG-tid! :0)
Dette LO lavede jeg til en skitsekonkurrence. Synes selv den blev god i farverne og opsætningen.

Baggrundsarket er fra Cosmo Cricket "Earth Love". Det blå mønsterark er fra Bella blvd.
Hjertestrimlen er klippet ud fra et ark købt i Panduro. Rødt bånd neden under.
Cirkeltag fra Heidi Swapp. Thickers samt jeg igen har brugt min helt uundværlige sommerfuglepunch!! :0)

Bare lige et close-up - hvor man også ser dewdropsene, rivning af kanter og sort sværte på de blå sommerfugle.

Igen de søde sommerfugle... Kan ikke få nok af dem!
Billederne viser en af mine skønne nevøer med sommer-is i vores have.

Og her kommer et lille billede af min måndespakke fra The Nook her i maj. Nøøøøøj - det er lækre sager!!

Så lækre farver - man bliver jo i helt højt sommerhumør! Der er de lækreste sommerfugle med fra Jenni Bowlin, flotte bånd, rhinestones, 2 forsk. slags alfabeter, små gamle billeder fra October Afternoon, bling fra s-e-i og 9 lækre dobbeltsidede mønsterark - alle fra October Afternoon "Fly a Kite" serien. MUMS!!!

Det var alt for nu.
Så skal der scrappes!
Tak for hyggelige besøg og søde kommentarer!

mandag den 26. april 2010

Skissedilla #56

Dette LO lavede jeg til Skissadilla skitse #56 - men jeg blev ikke færdig med det inden leveringsfristen udløb. Ikke desto mindre, så synes jeg selv at LOet blev meget godt. Kan godt li farverne og er altid glad for billeder, som er taget ude ved vandet. :0)

Et enkelt LO faktisk. Den brune baggrund er et Bazzill ark. Mønsterarkene er fra en serie af American Traditional Design (noget jeg købte for meget lang tid siden). Synes de passer godt til strand- og hav-billeder. Teksboksen er fra Prima "Just me Sticky notes". Så har jeg brugt lidt punchinella, Thickers og October Afternoon bogstaver.

Thickers gav jeg et lag glossy accent. "Tandhjulene" er pynt fra Rif Raf Designs (som jeg på et tidspunkt har vundet ovre hos Scrapsisters).
Filtstjernen er Making Memories og er såååå fin!

Endnu en filtstjerne, som jeg selv har placeret en knap i samt lidt scrappers floss. Filmstrimlen er fra Tim Holtz og er såååå cool, synes jeg.

... Og prøv at se hvem der besøger os dagligt:

Det gør Hr. Egern, som er ved at være noget "tam". Han er ikke så bange for os mere - men holder alligevel øje med os, når vi går omkring. Her er han i gang med fuglenes madbolde - hængende med hovedet ned af ... godt det ikke er mig der skal indtage føde i den stilling. He He. :0)

Skal på arbejde om ½ time. Så jeg smutter igen.
Kan i alle have en god ny uge.
Tak for jeres mange søde og hyggelige kommentarer! :0)

torsdag den 22. april 2010

Ud på tur og så lige en snestorm

Hej Hej,

I weekenden var vi på endnu en familien Hansen-tur (min mands side af familien). Denne gang var vi 35 deltagere og det var super hyggeligt og dejligt. Vejret var sådan set fint - lørdag formiddag kunne have været bedre, men kan ikke klage, for det klarede op i løbet af dagen. Det eneste dumme var bare den blæst. Alligevel var vi dog ude størstedelen af tiden og det var skønt.Vi var en stor blanding af børn, unge, ældre og ældst. Dejligt! Og på en hel weekend får man talt med så mange forskellige - bare dejligt!

Lidt af huset vi boede i. Dette billede er dog taget fra bagsiden (om fredagen) - se en smuk himmel. Denne dag var det rimeligt varmt, når man sad i læ for vinden. :0)

Lørdag formiddag på stranden. Ikke mange andre mennesker end mig selv! he he. L gik med mig derned, men gik hurtigt tilbage igen .... der var vidst en der havde tømmermænd.. he he.
Havet set virkelig koldt ud!! Men synes altså billedet er utroligt smukt, trods de grålige farver.

Vi kom hjem søndag eftermiddag med en sløj lillebror. Han og jeg endte hos vagtlægen og derefter på Børnemodtagelsen, hvor han blev hjulpet med sin noget voldsomme falske strubehoste. Han fik maske med stærk medicin i af et par omgange og blev lige observeret nogle timer. Kl. 01.00 bestemte de sig heldigvis for vi kunne gå hjem igen - og så sov vi ellers LÆNGE om mandagen. Stakkels dreng!! Men nu har han det heldigvis fint igen og er tilbage i skolen.

Så har jeg scrappet i dag. Har en fridag pga. jeg arbejdede i påsken. (har endnu to fridage til gode på den konto, men spørgsmålet er hvornår jeg kan afholde dem!!!!).
Jeg deltog i en udfordring der lød: Brug mindst 5 billeder - og det gjorde jeg så. Valgte at scrappe snestorms-billeder fra februar i år.

Synes den sorte baggrund blev flot til de lyse/kolde farver. Opsætningen er af fri fantasi. Først havde jeg rigtigt svært ved at få placeret billederne, så jeg blev tilfreds. Men det lykkedes dog tilsidst. :0)
Her er så en skum-isbjørn. Den modtog jeg i pakkekalenderen jeg deltog i på Scrapsisters i december måned. Har givet den liquid pearls på halstørklædet.

Og lidt skum-snefnug (også modtaget i pakkekalenderen) - som også fik nogle liquid pearls.

Arbejdsmæssigt er det stadig det samme rod inde hos mig. En kollega har jo sagt op og nu har vi fået endeligt bekræftet, at hendes stilling IKKE bliver besat. Vi kan ikke få svar på om de forslag vi er kommet med til kommende vagtplaner er godtaget eller ej ... svært at vide hvordan vi skal arbejde efter 1. maj, når ingen vil tage stilling til noget som helst. Frustrerende!!!

Hvis du er med så langt i dette indlæg, vil jeg bare sige: Tak for du læste med - og tak for alle de søde kommentarer i giver mig! :0)
Rigtig god torsdag til jer alle.

onsdag den 14. april 2010

@39

Jeg har fået lavet en BOM-side.
Det er sjældent jeg får scrappet mig selv, men jeg synes altså det er vigtigt, at jeg også bliver en del af vores scrapbøger - og ikke kun er hende der fotograferer og producerer siderne dertil. :0)
Jeg valgte at scrappe om min nuværende alder (39).
Jeg er gået AMOK i lyserøde/pink farver - og gule. Det var dejligt at scrappe et rent tøse-LO for en gangs skyld. :0)

Kraft karton, BG "bittersweet" mønsterark, tekstark. Jeg har brugt en del gamle blomster. Den store blomst har jeg haft liggende LÆNGE - og endelig fik jeg den brugt. Kan egentligt ikke så godt li de helt store blomster mere, men synes faktisk den passer fint her.
Det var helt tilfældigt, at jeg fik blandet gul ind i dette LO. Jeg tabte en gul knap på LOet og synes egentligt det så meget godt ud til de lyserøde/pink farver - og derfor begyndte jeg at lave gule detaljer.

Her er så kæmpeblomsten tæt på. Den har fået en gul knap og en fin nål.

På den gule cirkel (Bo Bunny chipboard cirkel) har jeg brugt gul glimmermist. Jeg sprayede det på og duppede med et stykke køkkenrulle, så misten blev lidt "ujævn". Jeg brugte Thickers til tallet 39 - sprayede med glimmermist på og fjernede dem igen. Længere nede på LOet er de sprayede Thickers så sat på tekstboksen.

Tak for jeres besøg og søde kommentarer. :0)

mandag den 12. april 2010

Ny udfordr. samt livet i haven.

Jeg er faldet over en udfordringsblog jeg aldrig har set før. Den hedder Kraft It Up og går i al sin enkelthed ud på at bruge et Kraft-ark og dertil hører en lille opgave. I april måned er det Monocromatic. Og så måtte jeg jo hellere prøve det ... her er resultatet:

Billederne er taget i Paris. Vi var på havebesøg og blev noget skuffede. Troede vi skulle se noget storslået fransk havekunst, men nej ... Bygningen var ellers utrolig smuk - så der var da lidt at kigge på. he he.
Klistermærketræet er fra Jellybean Soup. Filtblomster, punchede sommerfugle, BG mønsterark "Nook&Pantry". Stof"borden" er Pink Paislee. Stort set al pynten er fra forsk. månedspakker fra The Nook. Titelbogstaverne er October Afternoon.

Stof"borden" tæt på. Den er rigtig fin synes jeg. På knappen er en lille bambi. :0) Det er scrappers floss jeg har brugt til sløjfen.

Her var jeg så lige ude i et forsøg. Prøvede at lave en vimpel ved at spraye glimmermist på nogle udklippede trekanter og så fjernede jeg trekanterne efterfølgende. Det gik ok - men jeg synes godt det kunne bliver lidt pænere ... jeg må øve mig! :0)

Det var så dejligt vejr i går eftermiddags, så jeg tog kameraet med ud i haven. Her er vores ...violer ... tror jeg ... af en eller anden art. Først troede jeg at det er martsvioler, men de er mere lilla i det. Jeg aner ikke hvad disse her hedder. De kommer her om foråret og lige så snart L har slået græs er de væk - og kommer først igen næste år.Er der nogen der ved hvad de hedder??

Jeg tog en lille buket med ind i stuen. Se den smukke, smukke blå farve!! Uhhhh - det er skønt!

Og her titter rabarberne frem. Nøøøj hvor jeg glæder mig til jeg kan gå ud og trækker rabarber og lave rabarberkage/tærte. MUMS det bliver lækkert! :0) Vi har to rabarberplanter mere, end hvad i kan se her - og det kan godt blive til flere dejlige kager.

Det var lidt fra mig.
Skal i aftenvagt, så lige nu nyder jeg bare at solen skinner og at der er stille i huset.
Tak for jeres søde og varme ord til mig i mit forrige indlæg. Det bliver jeg glad for. Jeg synes det er en meget hård periode nu mht. jobbet - og jeg gruer inderst inde for hvordan det hele skal gå.
Jeg er desværre "en tænker" og går og rumler med tingene i mit hoved ... men altså - som sagt, så tager jeg en dag af gangen!
God ny uge til jer alle.

fredag den 9. april 2010

Kreativ

"Kreativ" - dette var ordet til en udfordring på det norske forum. Og så gik jeg i gang med at scrappe billeder af yngste søn, som sidder og sysler med scrapbooking i okt. 2007.

Baggrundsarket er Basic Grey - Origins serien, som jeg for øvrigt synes er rigtig fed. Jeg har brugt rigtig mange ark fra det kit efterhånden!

Denne herlige chipboard saks er fra Maya Road - modtaget i en af mine skønne månedspakker fra The Nook. Den passer jo perfekt til layoutets tema. Og så synes jeg bare det var sjovt at binde en sløjfe omkring den, for at gøre den ekstra detaljeret. Jeg har clipset saksen fast til arket.

De her bogstaver er FEDE! De er også modtaget fra The Nook og mærket er Jellybean soup - det samme er båndet med de brune fugle på! Lækre sager, som jeg farvemæssigt synes passer godt til billederne.

Ellers har det været en uge med fuld knald på - især på jobbet.
Jeg er jo lægesekretær, og som alle efterhånden ved, er sygehusene noget hårdt ramt for tiden økonomisk, hvor der bl.a. finder en masse fyringer sted. På min afdeling bliver der ikke fyrret, men der er en "naturlig afgang af personale". Vi er kun 4 sekretærer som dækker alle vagterne på hverdage, helligdage og weekender. Den ene sekretær har nu sagt op og vi får INGEN ny ansat ... jeg aner ikke hvordan vagterne skal kunne besættes nu med kun 3 tilbage. Vi er kommet med et par alternative løsninger, men vi må se hvad afdelingsledelsen lægger op til allerførst. Det hele er noget nervepirrende og stressende, synes jeg.
Jeg skal i aftenvagt i dag - og jeg prøver bare at tage en dag af gangen, det er vidst ikke andet at gøre. ..

Rigtig god fredag til jer allesammen!

mandag den 5. april 2010

Dejlige påskedage

Jeg har været så heldig at have fri fredag, lørdag, søndag og i dag mandag her i påsken. Dejligt!! :0)
Vi havde gæster fredag til grill og hygge i det gode vejr. Lørdag til i dag har vi været i sommerhus i Vig sammen med min side af familien. Dejligt var det altså at komme lidt væk og bare hygge og slappe af.
I går gik vi en LANG tur til stranden - i regn, blæst og gråvejr. Det var virkelig koldt, men en god tur. Min bror samt min yngste søn havde indgået et væddemål om at hoppe i havet ... begge er stædige og modige og de sprang begge i! Øjjjjj - det var en kold omgang. Min yngste er bare 10 år, men tog udfordringen op med oprejst pande - han er virkelig sej!! L optog det hele på video! :0)
Lidt påskebilleder herhjemme fra:

Så er der dækket op nede i vores havepavillon. Det er ikke så meget vi har fået brugt den, men det vil vi til at lave om på - for det er såååå hyggeligt at sidde der og kigge ud over marken i al slags vejr og spise god mad :0)

Gæsterne er på vej og grillen er tændt op! Vi fik dejlig oksemørbrad - den ene med baconsvøb og den anden med en marinade af krydderurter, dertil en kartoffelsalat med radiser, rødløg, ærter, bacon samt sennepsdressing og hjemmebagt ciabattabrød samt en rucola/tomat/pinjekernesalat ... uhhhhmmmm!

Et billede fra spisebordet i stuen. Tulipanerne var bare så flotte! Fik dem af min mand. Et par påskeharer på fadet sammen med lys i påskefarver - hyggeligt, nemt og enkelt. :0)

Jeg har intet fået scrappet i over en uge nu. Savner det meget! Og tror også jeg vil scrappe lige om lidt. Skal lige give ungerne lidt froskost (vi har fætter og kusinen med hjem fra sommerhus, så her er masser af børn lige nu!!). :0)
Fik dog lavet denne her til forrige uges skitsekonkurrence på det norske forum. Jeg var kun en stemme fra at ligge lige så højt som førstepladsen:

Et sommerferie LO fra 2009. Ungerne sidder sammen med deres fætter og kusine og spiller kort højt oppe - med Rhinen som udsigt (i Rüdesheim). Det er første gang jeg har prøvet at lave en vimpel på mine LOs - og det var sjovt!! Det gør jeg gerne igen! De store titelbogstaver er BG - og de er så fede, synes jeg.

Vimplen og pynten lidt tættere på! Kortene, billetten, badgen og kalendersiden (med firkanterne på) er fra Tovetyll, dengang jeg vandt hendes store blogcandy. Sommerfuglepunchen jeg har brugt er Martha Stewart og så bruge jeg dewdrops i vimplen og på sommerfuglen.

Det var det hele.
Hverdagen begynder jo igen i morgen - så dagen i dag skal bare nydes i fulde drag.
Jeg håber i alle har haft nogle dejlige påskedage. :0)

fredag den 26. marts 2010

Nyt Paris-LO samt et .... KORT!!

Jeps ... som overskriften siger, nyt LO om Paris samt et ... KORT!
Jeg har lavet et kort ... nu står verden da ikke længere! Jeg er bestemt ikke noget kort-menneske, men alligevel lavede jeg et kort til min niece, om fyldte 10 år forleden dag.

Tøsefarver, en stor fin, grøn, forårsagtig blomst og en punchet sommerfugl.

... dette billede skulle have været vendt ... men altså, foruden blomster brugte jeg et par nåle samt dewdrops. Fie blev rigtig glad for dette kort - og det er jo dejligt :0)

Dette LO er lavet en en skitsekonkurrence på det norske forum. Jeg var tæt på sejr denne gang. Kom på en anden plads, kun 3 stemmer fra LOet som vandt. :0)
Blomsterranken er klippet ud fra et mønsterark, dew drops, Tim Holtz filmstrip (som er rigtig lækker, synes jeg!!) og igen har jeg brugt min MS sommerfuglepunch.

Sommerfuglene tæt på med dewdrops i midten. Skyerne er hjemmegjorte. Hjertearket er fra Pink Paislee og det samme er journalingboksen, med Eiffeltårnet på.

Så prøvede jeg at bruge glimmermist ovenpå en sommerfugl og så fjernede jeg sommerfuglen igen. Og vupti, så havde jeg gule sommerfugle, som jeg tegnede op med en sort pen. Tror jeg må øve mig lidt mere i den teknik, men jeg synes det giver en god effekt.

Endelig FRIweekend!! Dejligt. Vi har ikke de store planer, andet end besøg af veninden i morgen samt noget grillning. :0)
God weekend til jer alle.

tirsdag den 16. marts 2010

3 festaber

Jeg fik lavet dette LO inden vi rejste til Østrig. Jeg lavede det til en scrapliftudfordring på det norske forum. Det var herligt at få brugt lidt rester til alle de små firkanter. ... og så fik jeg også taget min nye Martha Stewart sommerfugl-punch i brug! Den er såååå god! - har lyst til at købe nogle flere! :0)

Baggrundsarket er meget mørkeblåt (et gammelt ark, jeg har haft liggende i lang, lang tid). Det er tykt, lidt præget i det - føles lidt som tapet faktisk. :0) Det var i hvert fald dejligt at få brugt et gammelt ark.
Det lyseblå ark er Bazzill Swiss Dots. Skønt med de prikker!!
Den lille robot er fra Maya Road (købt på Scrap'n'Dream messen).
Billedet viser undertegnede samt veninden og hendes kæreste på Roskilde Festival 2007 ... i MEGA regnvejr!! Har sløret billederne, da vi måske lige er gået over stadiet, hvor vi ikke er ædru længere .. he he.
Båndet med skyer og sol på er fra Tovetyll og det samme er regnskyen, som jeg har skrevet teksten i. De små dråber har jeg selv tegnet og limet på. Og så fik den med lidt gul glimmermist.

Rigtig god solskinstirsdag til jer alle.

søndag den 14. marts 2010

Österreich ist Wunderschön

Hallo! Netop hjemvendt fra det smukke Sölden i Østrig. Vi kom hjem i går eftermiddags og hvor var det bare DEJLIGT at se ungerne igen!! Har savnet dem vildt meget!

Vores skitur til Østrig gik så godt. Det var sjovt, hyggeligt, herligt, oplevelsesrigt, koldt og med fuld fart på vores dage. Vi bestemte os faktisk til at blive dernede om fredagen, så der var endnu en dag på ski. Det var meningen vi skulle køre hjem tidligt fredag morgen - men som sagt, blev vi nogle ekstra timer og kørte derfra omkring kl. 16. :0) - vi tog en overnatning i Kasselbakkerne (på Gasthaus), fik dejlig Zigeunerschnitzel og 4 grosse bier som afslutning på en dejlig ferie! I går kørte vi så hele dagen og landede her kl. ca. 17.

Vejret dernede var helt fantastisk de fleste dage. En dag med gråvejr, sne, dårligt sigte, men ellers var det så fint!

På toppen af verden!! Sådan føltes det næsten! Se skyerne, hvordan de ligger under os - eller på højde med os. Dette er oppe i 3,2 km højde. Så smukt!!

Udsigtspost!
Her var jeg oppe og skyde løs med kameraet. Se himlen!! Denne dag havde vi minus 10 grader og vindstille. Skøøøønt! Første dag vi var heroppe var der minus 19 grader - det var altså halvkoldt!! Men stadig dejligt!

Undertegnede på after-skiing.
Jägermeister-bussen kom forbi "vores bar" og ud vrimlede det med folk med orange huer, orange tøj, orange hår samt denne søde elg. De satte godt nok gang i festen og vi dansede rundt i en lang slange - derefter var der uddeling af de famøse Jägermeisterhuer. Herligt altså!! :0)

I morgen begynder hverdagen igen. Det er også ok. Kan vidst lige klare 2½ uges arbejde til der er lidt påskefri! he he.
Jeg tager senere på lidt blogrundfart. Netop nu kalder vaskemaskinen og støvsugeren!
God søndag til jer alle!

onsdag den 3. marts 2010

Huset

Det LO jeg vil vise i dag hedder "Huset", og det viser det hus (en helt nybygget spejderhytte), hvor vi afholder familie-kom-sammen-weekend med L's side af familien. Jeg havde kun dette ene billede af huset, men ville så gerne scrappe det.
Der er plads til MANGE mennesker og det ligger skønt ud til vandet. Vi skal til endnu en kom-sammen i løbet af foråret, så det glæder jeg mig til, og så er der mulighed for at få taget lidt bedre billeder af Huset. :0)

LOet er lavet til en skitsekonkurrence på det norske forum jeg elsker at komme på. Jeg var så heldig at komme på en 2. plads. :0)
Kraft til baggrundsark, BG mønsterark. Mine elskede dew drops. Blandede blomster og så har jeg jo skåret billedet over, så det ligner et vindue man kigger ud af.

Den store brune blomst samt bladranken er chipboard pynt (blog candy fra AnnCicilie). De to mindre brune blomster er købt i Panduro. Clips med filtblomst fra MM. Båndet stammer fra en af mine månedspakker.

Bambien er en rubon. Er den ikke bare kær?

Nu varer det ikke længe før manden og jeg rejser til Sölden, Østrig. Glææææææææææder mig meget. Vi skal være sammen med min bror og svigerinde i 5 dejlige dage. Det skal nok blive lige så sjovt som altid.

Rigtig god onsdag til jer allesammen - her i det flotte solskinsvejr. Her er det 5 VARME grader - dejligt! Blå himmel og fuld sol!! Aaaahhhh - det ligner da lidt noget forår! :0)